KøbenhavnFortæller

bage og brase, sy rullepølser og lave grisesylte, for mor lav er a l

ting selv. Så skal vi ned på Kvæsthusbroen og hen te en skæppe

muslinger, som tan te L a u ra h a r sendt os fra Vejle. De skal ko

ges og beredes til julefrokosten, og vi få r alle skallerne til at

lege med.

N å r ju le a fte n op rinder, samles vi i skum ringen om mor, der

sidder ved det taffelfo rm ede k laver og spiller dejlige ju lem elo

dier, og vi børn flokkes omkring hende og synger med, så godt vi

kan. N å r vi er fæ rd ige m ed ju lem åltid et, op rind er det store

øjeblik. Så g å r fa r ind og tæ nd er det store ju le træ . D et er b le

ven pyn tet i aftes, men h a r stået godt gem t bag stængede døre.

N u åbenbarer det sig i al sin herlighed.

N å r spændingen er udløst, vi h a r danset om ju le træ e t og fået

gaver, fa ld e r der endelig ro over fam ilien, og vi samles om

bordet i spisestuen under hængelampen. Så få r vi godter og læ

ser h istorier i de smukke ju leh e fter, som vi h a r købt p å skolen.

Ju le d a g skal Poul og je g med fa r på Langelin ie. Vi h a r de

nye v a n te r og tø rk læ der på, som vi h a r fået i ju legave, og vi

nyder tu ren i det klare v in te rv e jr. F ra L ang elin ie læ gger vi

v ejen om gennem Kastellet, hvor regimentsmusikken, som jeg

kender fra Sølvgade, står opstillet fo ran komm andan tbo ligen og

spiller fra 12 til 1. Jeg ho lder væ ld ig t meget af at høre musik.

Om efterm iddagen kommer onkler og ta n te r med deres bø rn

p å besøg, og så h a r vi huset fu ld t af gæster. Mor h a r kogt en

hel røget skinke, og n å r alle er bænkede om m iddagsbordet,

skæ rer mor store, saftige, lyserøde skiver af og byder rund t sam

men m ed et mægtigt fad g røn langkål. H ele vo r fam ilie er u d

styret med en fo rtræ ffelig appetit, og vi tag er o rden tlig for os

a f retterne. F a rb ro r N iels kan sagtens spise 10-12 skiver skinke,

men vil dog i al beskedenhed kun have seks! Men h an er rig

tignok også en stor m and, der v e jer m indst 300 pund.

B agefter dan ser vi igen om ju letræ et, og nu d an ner vi en stor

kæde. Så leger vi med vore fæ tre og kusiner, og til allersidst

få r vi lov til at p lynd re ju le træ et. Det m å have væ ret en a n

strengende tid for m in mor, men alle vi and re h a r h a ft det dej -

ligt.