Vognmagergade set mod Landemærket fra hjørnet af Store Brøndstræde
i
1898. I baggrunden skimtes Åbenrå, Vognmagergades fortsættelse mod Rosen
borggade.
var et rig t hjem med mange væ relser, alene spisestuen rummede
24 stole langs væggene, der var bløde filtskydedøre og mange
kostbare møbler og et mægtigt flygel. I fruens seng v a r der
lyseblå silketæpper, og langs den ene væg en mængde fodtøj
af dy reste slags, så yndige, at jeg m åtte prøve at stikke mjne
små fødder ned i dem. Jeg hentede m ad i spisehuset ved H am
bros badean stalt, det var m iddagsm ad. Og ellers tø rrede jeg
støv af, bankede de store, tunge kokosmåtter, som lå udenfor den
mægtige, hø je egetræsdør. Doktoren læ rte mig at „stryge“ hans
hø je silkehat og at passe telefon, n å r han ikke var hjemme. Jeg
bar hans violinkasse hen til Farimagsgades sporvogn linie 4,
og jeg gik ved siden af ham . Men det væ rste job, jeg havde, var,
27