28 / 161
sagde: „Tøsen ha r væ ret syg, fo rstår De d e t!“ Jeg var ved a t dø
af skræk, og m in mor sagde: „Vil du med mig hjem A lm a ? “ Og
det ville jeg forståelig t nok gerne. I m in karakterbog kom til at
stå: „T re dage uden tillad e lse “, det blev også det eneste kede
lige, der kom til at stå i den bog.
Jeg havde m ange angstfulde tim er i min skoletid, og det var
særlig hovedregning, det kneb med. Jeg havde en læ rerinde,
jeg var meget bange for, og allerede dagen før begyndte jeg at
blive ked af det. H u n va r helt hysterisk, hvis m an ikke hu rtig t
nok forstod det, og hun stirrede p å m ig med sine hvasse øjne og
råbte: „En brøk er en eller flere af et heles lige store d e le “. Ja ,
så stod fo rstanden helt stille på mig. En gang fik jeg 4 + i
hovedregning, og frk. H an sen udbrød: „H vorfo r h a r dog A lm a
en så lav k a rak ter i regn ing ?“ Men det kunne jeg jo ikke svare
o
pa.
Vores nabo va r en stakkels fo rhutlet, æ ldre kvinde, som var
o ffentlig pige, som m an dengang kald te dem. H u n havde sit usle
bordel i L ille B røndstræde, men boede i det lille væ relse sam
men med sin „kæ reste“, et forsumpet individ, som hun u n d e r
holdt. H u n kunne umulig tjen e ret meget, og n å r hun så ikke
fik penge, slog h an hende. D er kom så politi, men skroget smed
sig på gulvet og råbte: „Jette, J e tte “. Og det stakkels m ishand
lede kvindemenneske bad for ham , så po litiet tog ham ikke.
Oven over os på anden sal boede en dame med sine to børn.
H u n rullede fine hån d ru lled e cigarer. D er va r en egen charm e
ved at se hende sidde der og forme og g latte de fine blade, og
der du ftede så d e jlig t af tobak. H u n havde alt til faget h e n
hø rende som pressere og andet. H u n va r tysk af fødsel og havde
væ ret en køn kvinde engang.
D a jeg efter ferien a tte r begyndte m in skolegang, kom en dag
en doktor ind i m in klasse og spurgte frk. H an sen, om der va r
en lille pige, der ville have en form iddag splads. Jeg rak te fing e
ren i v e jre t og fik pladsen. Doktoren boede i F rederiksborggade.
H a n va r for tiden alene, da hans hu stru v a r b o rtre jst en tid.
D en doktor v a r meget flink ved mig. Lønnen v a r h a lvan d en
krone om ugen fra kl. 7 til kl. 12, selvfølgelig uden kost. D et
26