KøbenhavnFortæller

Jeg husker en lille episode fra dengang. Jeg var alene h jem

me, og pludselig kom en skorstensfejer ud fra køkkenet. Jeg

græd af skræk. H a n va r krøbet ned gennem den åbne skorsten,

men h an gav m ig en 5-øre, og så fo rsv and t angsten, for så

forstod jeg, at han var et rig tig t menneske.

I denne lejlighed , som va r m it hjem i 12 år, stod i den store

stue en ret bred træ seng med halm som underlag og nogle

elendige rester af lagne r og gam le dyner. Jeg e rin d re r ikke at

have set et ny t lagen eller betræk på den seng. M in stakkels

mor sled og slæbte med at holde p ja lte rn e både på os og senge

tø jet rene. Vi fik a ld rig noget nyt. D er boede en m arskand iser i

Åbenrå, der købte mor lid t tøj, n å r det and et va r helt slidt op.

Vi sov mange i den seng, m in mor og flere af hendes unger,

nogle m åtte jo ned ved fodenden, men n å r m in fa r kom hjem ,

var det kun mig, der lå ved fodenden. Langs den ene væg i

væ relset stod en elendig gammel sofa og fo ran den et lille bord,

der som oftest va r lag t pap ir på, en dug va r luksus. D er var et

pa r defekte stole, en af dem havde kun tre ben. P å siden ind

mod køkkenet stod et sm alt skab, der tjen te som spisekammer,

der som oftest v a r tomt. P å det stod et vækkeur og noget billigt

nips. Inde i kamm eret stod en smal jernseng, hvis indhold d å r

lig kan betegnes som sengetøj, og i den anden ende af væ relset

stod et skab. K læder h a r jeg ald rig set i det, og skuffen forneden

havde fa r bræ nd t, så der va r kun det gabende hul.

I den store stue v a r særlig den ene væg helt løs og blød at føle

på, det va r som om der in tet rørvæv eller puds v a r indeni den.

M in stakkels mor havde selvsagt et fryg telig t og næ sten om

sonst a rbe jd e med at holde huset fri for lopper, og hv ad der er

det væ rste væggetøj, da det jo v a r væggene, der v a r befængt

med det. M in mor va r meget dygtig og proper. D et v a r en hel

svir for os, n å r vi skulle efter et knippe halm på H alm to rvet,

og hun regerede med træsengen, skoldede og vaskede den, og

den ny halm kom i, og vi hoppede af glæde. Men glæden var

kort, væggetøjet in d fa n d t sig snart igen, og en gang je g lå og

sov, vågnede jeg ved et rædsom t spektakel i m it øre. D er var

kommet et væggetøj i m it øre, og jeg for op ude a f m ig selv.