KøbenhavnFortæller

Noget af det første fa r gjorde, da h an fik foden under eget

bord, va r at sende rejsepenge til sine gam le fo ræ ld re i Rusland.

De blev meget gam le, bedstemor døde på N ø rre ho spital i Kø

benhavn over et hund red e år gammel.

E fter fy ra ften flød væ rk stedet med tø jstum per, læ rredsrester

o. lign. Det v a r m it hv erv at feje, og som kompensation fik jeg

lov til at beholde tøj stumperne. De blev p u tte t i en sæk, og så

gik det i løb ned til den flinke kludekræmmer. T iø ren v a r h jem

me, men der va r rigtignok også dage, hvor m an fik hele 25 øre!

D a vidste man, hv ad det vil sige at væ re en Krøsus.

I hv ert eneste af de m ange smalle huse v a r der en butik.

De sm åhandlende kunne lige k lare dagen og vejen, som regel

boede de selv i bagbutikken. A lle mulige og umulige b rancher

v a r at finde i kv arteret: købm andshandel og selvfølgelig alle

grene i levnedsm iddelbranchen. H økeren i kæ lderbu tikken gav

kred it til faste kunder, men kun til p å lørdag. G røn th and leren

havde sine vare r i kasser p å gaden, æblerne dog m ed hønsenet

over. K ludekræmm eren hang sine klude ud på facaden efter de

fo rhånd envæ rende søms princip. M arskandiserens b rug te sym a

skiner, barnevogne og kasser med gam le b rille r stod p å fo rto

vet. T riko tag eh and leren b rug te sit skilt til at hænge børne-

strømper op på i bund ter, dam eunderk jo ler og lange h e rre u n

derbenklæder b lafrede for vinden.

P an telån ere og gumm ivarer - piskem ager og stukkatør - g la r

mester og dropskoger - bødkerens tønder, ka r og d ritle r - kob

bersmedens kander, ked ler og kasseroller, fug lehand leren s bure

med kanariefugle, pap egø jer og hvide mus. J a , selv et så eks

klusivt kunsthåndvæ rk som violinbygning v a r rep ræ sen teret i

det gam le kv arter.

F a r havde fem svende på væ rkstedet. F liden havde båret

frug t - h an v a r blevet etab leret som skræderm ester i Køben

havn. I nr. 9 lå der en musikhandel. D er købte fa r den første

violin til mig, og je g fik en dygtig musiker som vio lin læ rer. H an

kom to gange ugentlig. H o no rar 16 kr. m ånedlig, hv ilket v a r

meget dengang.

En tø rstende sjæ l behøvede ikke a t gå m ange skrid t for at få