KøbenhavnFortæller

hjulbøren, at der fa ld t lidt rigeligt ned p å kajen, n å r de b a la n

cerede over den planke, der gik fra skibet til kajen. Jeg husker,

der blev åbnet samaritane r rund t om i byen for at a fhjæ lpe den

værste nød. De r blev der serveret gratis vandg rød med en ru g

brødshumpel til og et glas skummet mælk. Vintermorgener kun

ne man se frysende koner stille sig op ved bagerbutikkerne kl.

4 om morgenen for at være den første til at købe gammelt brød.

Og nå r mæ lkemanden kom og ringede med sin klokke, så kunne

der købes en kande va rm mælk, a ftappet fra vognen, for 4

øre. Men det v a r ikke hver aften børnene kunne gå i seng mætte

og tilfredse. En tør rugbrødsskorpe v a r en himmeriges mundfuld

at få lov til at ligge og sutte på, og ofte måtte foræ ldrene gå

sultne i seng, fordi de gav børnene de smuler, der var. Unde r

sådanne forhold va r det ikke så underligt, at mange gav op og

åbnede for gashanerne. De vilkår, man dengang bød de gamle,

var ikke med til at befordre livslysten. Tolv kr. om måneden i

aldersrente v a r det beløb, samfundet mente va r nok til at en

mand kunne nyde sin alderdom for. Og det va r de samme m en

nesker, der led og kæmpede for at livet og tilværelsen kunne

blive bedre for dem, der kom efter dem.