KøbenhavnFortæller

nøgle, kunne de låne en krone. De kunne jo også komme med

regulatorure til at hænge på væggen, det kunne de låne 8 å 10

kroner, måske 12 kroner på. P å et sæt jakketøj som nyt kunne

man låne 12 til 15 kroner, og ligeledes det samme på en d am e

dragt. En vinterfrakke cirka 10-12 kr., n å r de va r pæne. E t la

gen fik de en krone på. P å en 14 karats glat gu ld ring fik de en

krone pr. gram. Man havde en vægt til at veje på, men man

blev snart så øvet, så man kunne veje det i hånden. Mine øjne

var så gode, så jeg ikke behøvede forstørrelsesglas. J eg kunne

se om det v a r 8, 14 eller 18 ka ra t guld på stemplerne. Hv e r

anden dag kom der en politibetjent med en E fterretn ing over

stjålne sager, men det va r jo ikke altid, man kunne huske, om

det havde stået i E fterretningen. J eg husker engang, en mand

kom og lånte på noget. Jeg mente, at jeg havde set det i E f

terretningen. Så da manden var ude af døren, fik jeg i en fart

fat i E fterretningen, og der stod det. Jeg h a r altid væ ret rask

og hurtig i vendingen, og jeg h a r aldrig væ ret bange for noget.

Jeg smækkede døren, og i en fart efter tyven og tog fat i ham.

J eg fik folk til at hente politiet, som altid gik der i Saxogade.

Jeg holdt ham fast, indtil politiet kom. J eg havde lov til at

undlade at følge med på politistationen, fordi de kendte mig. Vi

skulle jo altid møde på domhuset, n å r vi havde afleveret tyve

koster, men denne gang fik vi jo pengene tilbage, fordi tyven

jo ikke kunne nå at komme af med dem.

Det var en stor forretning og omsætning. Vi havde cirka

25.000-26.000 pan te r om året. Vi åbnede klokken 8 om morge

nen og de første fire dage lukkede man ikke før 9-10 stykker, om

fredagen klokken 11 og lørdag ikke før 12 om natten. N å r jeg

f. eks. skulle til bal en enkelt gang om lørdagen, fik jeg lov til

at gå lidt før, for at klæde mig om. Og så fik jeg penge til en

bil. Jeg er aldrig kommen til bal før den store pause. Den var

altid mellem 12 og 1 om natten. E fter klokken 1 kunne ingen

komme ind, men der v a r mange, der kom i den store pause, for

ellers kunne forretningsfolk aldrig komme nogen steder.

Folk kunne komme og leje sengetøj for en bestemt pris pr.

nat. Man kan dårligt tænke sig, at folk virkelig va r så fattige,