KøbenhavnFortæller

siddet lidt, kom en linie 14 ind og holdt lige ud for, hvor jeg

sad. Nu sætter jeg mig op i denne vogn, lad den så køre ad

helvede til, tænkte jeg og gjorde som tænkt. Hvo r vognen kørte

hen va r mig ligegyldigt, så træ t og sur som jeg va r blevet af

denne søgen arbejde og stadig få nej. Linie 14 kørte ud ad

Strandvejen. Pludselig så jeg en husgavl, hvo rpå der med store

bogstaver v a r malet „Axel Balsløws Bygningssnedkeri“. Spor

vognen holdt ved Annasvej, her hoppede jeg af og gik tilbage til

Gardes Allé 9, hvor værkstedet lå.

Mester v a r selv på værkstedet. Om der var brug for en sned

ker? „Ja, det v a r der måske nok, m e n “ - altså stadig dette her

men. En svend var rejst til Jy lla nd til nogen familiefest, hvis

han ikke kom tilbage, kunne jeg få denne svends plads. „Lad

mig få din adresse, så skal jeg skrive.“ H a n sagde du til mig,

det lød godt. Derefter styrede jeg til min brors bopæl i Stru-

enseegade. Vi kom samtidig til gadedøren. „Jeg h a r gode nyhe

der til d ig “, sagde Brormand. „En svend på værkstedet er gået

fra to møblementer i egetræ. Mester talte om en anden svend

til at lave disse møbler færdig. Jeg h a r foreslået dig, hvis du

v il.“ „Jeg kommer lige fra en snedker i Hellerup, her kan jeg

få arbejde, måske“, svarede je g helt oprømt over mit held

denne ene gang. „Gør som du vil, lønnen er 54 øre pr. time,“

svarede Brormand. „En fugl i hånden er bedre end ti på taget.

Jeg tager med dig i morgen tid lig“, svarede jeg straks. Jeg h a r

aldrig været længe om at tage en beslutning.

T re dage efter kom der brev fra mester Balsløw, at jeg kunne

begynde straks. Enten er der intet arbejde at finde, eller også

kan man komme flere steder samtidig. Sådan går det ofte. Alene

tanken om at have arbejde, jublede i mit sind.

T il mester Balsløw skrev jeg et kort om, at jeg havde fået

arbejde, men tilføjede at jeg måske senere måtte høre om a r

bejde hos ham. Det v a r lige som det lå i underbevidstheden, at

herude lå min skæbne og livsgerning.

N u arbejdede jeg i godt to måneder sammen med Brormand

og flere and re svende. Det v a r egetræsmøbler jeg lavede,

men B rormand lavede fine mahognimøbler til en konsul i Oslo.