Pantelånerske, frk. Nielsen, i ekspeditionslokalet på lånekontoret i Saxogade
47 ca. 1912. På hylderne ligger de indpakkede panter.
så de behøvede at leje sengetøj, for det kan man da sige, er
den bare elendighed. Men folk kom tankeløst og pantsatte, uden
at tænke på hvad de gav i rente, de skulle simpelthen derhen.
Jeg husker, der stod en kone hver morgen, når jeg kom, og ven
tede på at der skulle blive lukket op. Hun kom mange gange
om dagen. Om morgenen stod hun med sin mands cylinderur.
Det kunne hun låne en krone på, men manden kom hjem til fro
kost klokken 12. H a n måtte ikke vide, at hun havde lånt på det,
så kom hun gerne med et lagen eller andet, hun kunne låne en
krone på. Så fik hun uret løst hjem og betalte 5 øre i rente, og
ligeså snart manden v a r gået, kom hun med uret igen og løste
lagnet hjem og betalte 5 øre i rente til, og om aftenen skulle
hun have uret hjemme igen. Og sådan byttedes og byttedes
ustandselig. Det h ja lp ikke, vi forklarede hende, at hun skulle
beholde uret og låne på lagnet. „Nej, så kommer jeg jo ikke
herhen“, sagde hun. Der va r mange, det var en hel mani hos.
Men jeg syntes frk. Nielsen var flink, for hun sagde tit: „Lad
87