KøbenhavnFortæller

Vi va r otte levende søskende, tre v a r døde, men vi havde det

godt. Min Fa r rejste ude i landet og opkøbte antikviteter hos

bønderne. Om sommeren havde bønderne ikke tid til at handle,

og så måtte Far tage ud på markedspladser med pladespil og

sommetider solgte han også balloner på markedspladserne. Min

Far h a r også haft et pano ram a ude p å Alleenberg i Frederiks

berg Alle. Der var spil, gynger og karruseller ligesom på Dy re

havsbakken. Min Mor havde en veninde fra sine yngre dage, og

en dag mødte hun hende. Flun v a r bleven gift med en som hed

Julius Jensen, men han havde ikke noget arbejde for tiden. Så

sagde min Far, at han kunne være med i det pano ram a min

Fa r havde, for så behøvede min Mor ikke at være kassererske

derude. Så han h ja lp F a r den sommer, men næste år sagde J e n

sen, at h an syntes, de tjente for lidt, n å r de begge skulle leve

a f det, og så fik Jensen lov til at købe det og være for sig selv.

Og han slog sig sådan op, at han fik en galan terifo rre tn ing en

gros. Senere blev han en stor mand ude på Dyrehavsbakken.

Jeg og mine søskende h a r gået i Enghavevejens skole overfor

Folkets hus. Man kunne se bønderne komme trækkende igennem

Valdemarsgade med køerne, der skulle hen p å Halmtorvet. Da

jeg va r barn, lå banegå rden omtrent hvor Pa lad steatret ligger.

Man skulle aflevere sin bagage, som skulle med toget, for enden

af Trommesalen. Da jeg v a r 11 år fik jeg en ferieplads fra sko

len. Jeg skulle over til Fyn hos en skolelærer. Det va r første

gang, at jeg fik lov at rejse på landet. Min Mor sagde hver

gang, jeg spurgte om ikke jeg måtte rejse, nej, for du får hjemve.

Og jeg skal også love for, at jeg fik hjemve. Men jeg havde det

så godt, og de vidste ikke alt det gode, de skulle gøre mig. Så

jeg længtes lige så meget efter dem, da jeg kom hjem. Jeg va r

der også det næste år, men det tredie år kunne de ikke have

mig, da læreren var blevet syg.

Vi havde plads, da vi v a r børn. Mine brødre havde om v in

teren plads og bar brændsel op, n å r de gik fra skole, og det fik

de fire kroner for om måneden, men der v a r langt at gå. D a jeg

va r ti år, va r jeg barnepige til tre børn. Der v a r et ismejeri i

samme opgang, hvor vi boede, og så blev Mor spurgt, om ikke