104 / 302
9 7
seende til Længde trodsede denne Koncert enhver an
den, men Kvaliteten holdt skadesløs. Her befandt man
sig udelukkende paa Sangens Omraade, og Rung bragte
ikke færre end
12
a f sine egne Kompositioner, der
iblandt en større, Hveen, der var bleven udført paa
Tycho Brahes
0
ved den store Fest, som skandinavisk
Selskab stod for.
Men ligesom i Hveens-Kantaten
Romancen »Uranienborg« var det bedste og holdt sig,
saaledes laa i det Hele Vægten paa Romancen og der
med beslægtede lyriske Sange. Dette vilde Rung altsaa
selv hævde, det erkjendtes a f Samtiden, at i Romancen
havde ban sit egentlige Fag, sin Styrke, og han tog
den umiddelbart i Arv efter Wej^se. Han besad Pro
duktionsletheden, ofte et Kjendetegn paa det ægte Talent,
i højeste Grad, hans Romancer strømmede fra en uud
tømmelig Kilde og voxede tilsidst til et Antal af om
trent
225
. Paa Tallet kommer det imidlertid ikke an,
men paa Virkningen, og denne var for fleres Vedkom
mende overordentlig. Han tegnede sine Melodier saa
let og gratiøst og de vare saa udmærket syngelige, at
de forsaavidt kunde synes at staa i hemmelig Pagt
med Tidens Musik, den italienske og svenske. Han
blev ogsaa derved i sin Romance Tidens Mand, men
tillige bragte han et selvstændigt Fond frem.
Han
anslog ikke blot nationale Strænge, men ogsaa
nye Strænge. Ved Koncerten hørtes den skjønne Ro
mance »Ved Nattetid« og, rimeligvis for første Gang,
3 d i e A fd e lin g '.
11. Ø rkenen, Ode-Sj'mfoni af Felicien David, bearbejdet af H. P.
Holst, R ecitation af Hr. In stru k tø r Nielsen (D’Hrr. Paaborg,
Hansen, Schram , Ferslev og Kor).
7