100 / 302
9 3
Kreds og da navnlig i det skandinaviske Selskab lyste
Folkevisen med en saadan Glans, at man næsten
blændedes. Der burde gjøres noget overordentligt, noget
ganske nyt ud a f den, mente man. Det synes især at
have været Orla Lehmann, der opfyldtes af slige Ideer
og rev de andre med sig. Man vilde fremkalde en ny
digterisk og musikalsk Udvikling af de gamle Viser;
Oratorieformen syntes passende og man valgte som
Sujet Volmerslaget. Paa Bestyrelsesmøde
28
Marts
1847
blev det vedtaget, at Hertz skulde anmodes om at
skrive et saadant Oratorium og Rung om at kompo
nere det1). Hertz havde iforvejen konfereret med Orla
Lehmann om Sagen og ytret Betænkelighed baade ved
det valgte Sujet og ved Benyttelsen a f Recitativ, men
Lehmann sagde: »al hjemmefødt Sang paa Island ei
rhytmisk Deklamation; ogsaa i norske og svenske Folke
viser lindes mange Elementer til et nordisk Recitativ«2).
Hertz, der ansaa Volmerslaget for meget for stofrigt og
for lidet skandinavisk, valgte et Sagnsujet af overvejende
lyrisk Karakter, »Tyrfing«, der bragte Lehmann til at
udbryde, at det var noget af det mest nordiske, vor
Literatur ejede. Sidst i Oktober
1847
blev det tilstillet
Komponisten med de bedste Ønsker fra Lelnnanns Side
om at han vilde vide at gjengive »den Helhed og Høj
hed, der gaar igjennem denne storartede Fremstilling
af det antike Fatum i sin nordiske Aabenbarelse som
b Hertz skulde have 200 Rd. og Rung 500.
2) Skand. Selskabs Sager: Brev fra Hertz til L ehm ann af 4 April
1847 og fra Lehm ann til Prof. Clausen af s. D.