97 / 302
9 0
eningens, der ingenlunde vare beregnede paa alle Sam
fundets Klasser, havde et langt »finere« Tilsnit og be
nyttede i vidt Omfang t}rske Texter, hvilket Skandinav
ismen ikke tillod, og tysk Musik. Den i
1843
»saa lidet
kjendte« svenske Musik udbredte sig med rivende Fart fra
skandinavisk Selskab og Sangforening og navnlig rejstes
dér Hovedtemplet forden poetisk-musikalske Guddom, der
pludselig havde aabenbaret sig for det undrende og
beundrende Kjøbenhavn, Bellman. Der holdtes Foredrag
om ham, man sang hans Sange. Hans Figurer viste
sig paa Theatret, hvor man den ene Aften saae Hei-
bergs »Ulla skal paa Bal« med Musik, arrangeret og
komponeret a f Bung, og den anden Bournonvilles
»Bellman« eller »Polskdansen paa Gronalund«, der
ender med Bellmans Apotheose. Heibergs Bellmans-
begejstring var kommen for sent over ham til at hans
Vaudeviller havde kunnet faa Nytte deraf; Hostrup
derimod fremstod, da Bellmansilden brød ud og flam
mede højt, og den kom hans Vaudeville-Komedier til
Gode. »En Spurv i Tranedans« hylder i al Beskedenhed
»Der er et Land«.
»Verklighetens Sångmo till Fantasiens«. Svensk Mel.
Norsk Nationalsang af Blom.
Fredm ans Epistel 71 »Ulla, m in Ulla«.
Lapsk Melodi (ved Rung).
Elegi af Kunzen.
I Foraaret, Mel. af Stuntz.
»Hvor der vindes L avrbærkranse« af »Festen paa Kenilw orth
»Du gamla, du friska».
R unernes Magt af Hertz, Mel. af Rung.
Fredm ans Epistel 82 »Hvila vid denna kålla«.
»Unge Gjenbyrds Liv«.