94 / 302
87
Skandinavismen havde plantet sin Fane. Endogsaa
Skolelæreren i »Intrigerne« vilde jo døbe sin Datter
Skandinavine. Det skandinaviske Selskab dannedes i
1343 — Lovene ere a f
1
September — og talte snart
benved
1000
Medlemmer. Der valgtes en »selskabelig
Komite« (Orla Lehmann, F. Liebman og Wilkens) og
denne udtalte sig i Skrivelse a f
5
Oktober
1843
til Be
styrelsen om, hvad den havde tænkt sig som Mødernes
væsentlige Indhold. De anbefalede musikalske Præsta
tioner, »især a f den hidtil hos os saa lidet kjendte
svenske Musik« og Foredrag over passende Æmner.
Ved de musikalske Aftenunderholdninger liaabede de,
at der kunde ventes velvillig Understøttelse af Studenter
sangforeningen, a f hvis Medlemmer Selskabet allerede
talte tiere i sin Midte. Endelig foreslog de, at Texten
til de Sager, der skulde afsynges, hver Gang tryktes og
omdeltes til alle de tilstedeværende samt at disse Aftryk
indrettedes saaledes, at de i sin Tid sammenhæftede
kunde udgjøre det skandinaviske Selskabs Visebog1).
Alle disse Raad fulgtes og Studentersangforeningen var
meget villig til at give den ønskede Assistance. Den
mødte ved et mindre Kor og forefandt Rung, der var
et ivrigt Medlem, som Dirigent2). Trangen til selv at
have en Sangforening gjorde sig dog gjældende og
Rung, der stod for alt det musikalske, maatte ønske at
have sine egne Sangere. Efter at Studentersangforeningen
var stiftet
1839
og Haandværkersangforeningen
1843
af
från Forntiden, utg. af E. G. Geijer och A. A. Afzelius. I. Stockholm
1814. Ms. Autogr.
b
Skandinavisk Selskabs P apirer
(U n iv e r s ite ts b ib lio th e k e t).
2) Axel S ørensen: Studentersangforeningen.