CæciliaforeningenOgDensStifter

hristian VIII.s Tid var en Festperiode for det æsth-

etiske Kjøbenhavn og dertil bidrog Thorvaldsens

Nærværelse og Kongens æsthetiske Sans. Den frem-

brydende Musik berusede og bedaarede og faldt saa let

i Øret. Den Instrumentalmusik, der førte an , hørte

ikke til den vægtige Art, tvertimod, men var til Gjen-

gjæld ligesaa uimodstaaelig som ny.

Hotel d’Angle-

terres store Sal gav det Lumbyeske Musikselskab »Kon

certer å la Strauss« med Strauss’, Lanners, Labitzkys

og Lumbyes egne Valse og Galopper. F ru Heiberg sang

i »Emilies Hjertebanken« »Strauss bærer Palmerne,

Strauss bærer Kronerne« og alle i Theatret rokkede

efter Takten, Thorvaldsen med. Store Virtuoser duk

kede op, som F ru Clara Schumann, Liszt og Prume.

Liszt, Troldmanden paa Klaveret, fortryllede i sin F an

tasi over »Robert le diable» ved et dæmonisk Kryderi,

Prume henrev ved sin Violin-Pastorale »la mélancolie«,

saa at Theatret ikke forslog for Tilhørerne, og Ride

huset blev et Kunstens Tempel. Her rykkede Hoboist-

erne ind med (leres »Harmonimusik«, der bragte hvad

Tiden begjærede, ogsaa »Melankoli med Variationer«.

I FYRRERNE.