86 / 302
7 9
tilbøjelig til at gjøre noget særligt for Schram , saa at
han skulde avancere paa sædvanlig Maade. Det var
haardt for liam at blive ved at sulte som Elev.
I Sommertiden opholdt han sig ved Intercession
af Chr. Hansen hos Grev Rantzau til Frederikslund
paa Fyen. Rung sendte Meddelelse om, at »den allei-
høieste Theaterdirektion i sin allerhøjeste Visdom havde
tilstaaet ham et Gagetillæg af
50
Rd. og at det meste,
han kunde vente, var et Gratiale til Vinteren. »Ud
sigterne«, vedblev han, »ere altsaa meget slette og e
har faaet en skammelig Løn for al den F lid , De har
anvendt paa at uddanne Deres ypperlige Talent, et
Talent, som aabner Dem en Vej, hvorhen De gaai,
selv om vore usle Forhold her skulde gjøre Dem det
utaaleligt at gaa som E lev imellem de kongelige Sanger
klokkere. I hvad der saa sker, veed Peter, at han kan
stole paa mig . .. Syng, hvor og naar De vil, jeg glæder
mig til at læse Deres Ros i Aviserne. Studiren Sie
fleiszig, især Dybden og Trillen. Lad mig se, at e
feder Dem godt, at De kan have noget at modstaa den
af Direktionen bestemte Sultekur med. Vær ikke ange,
Schram , i Reverentsgade skal De alle Tider finde en
Plads hos Deres .. .« 1). Rung tænkte sig Schram lien-
sunken i sørgelige Betragtninger. Han var virkelig
meget bedrøvet, især naar han tænkte paa Ferslev, o&
havde i Kjøbenliavn viist sig helt utrøstelig, skjøn ian
alligevel var saa glad over den Lykke, han hav e gjoi
som Bartholo. Han skrev til »sin lille søde Enge s
Mama« fra Frederikslund: »Hvad er det, Du taler om
i) Eclv. B ra n d e s: D a n sk S k u e s p ilk u n s t.