83 / 302
7 6
Gang, da Majestæterne viste sig. Ingen kunde begribe,
og Bladene talte derom, at den danske Opera var som
død, naar en saadan Skare Talenter kunde føres frem
paa en Gang. Heiberg indledede sine Intelligensblade
med en Afhandling 0111 det mest aktuelle Æmne, den
italienske Opera, og tog sit Udgangspunkt fra Md.
Rungs to Koncerter.
Han
advarede mod at
tro, at
man fra denne Koncertsang kunde slutte til Operasang,
og han var navnlig bange for, at man vilde tænke
paa at indføre mange italienske Operaer paa Theatret
ved Hjælp a f disse Kræfter, da han kun ønskede Ope
raerne i strængt Udvalg. »Men alle kunde være enige
i«, sagde han, »at beundre og paaskjønne de glimrende
Resultater a f Hr. Rungs Syngeskole«.
Rung mente, at Konsekvensen a f Sangernes Kon
certlykke va r, at de paa Scenen førte den med sig.
Han vilde danne et italiensk Operaselskab a f sine
danske Sangere, der, formummede som Italienere, skulde
vise sig i Besiddelse af den hellige Ild , ja konkurrere
med de rigtige Italienere. »Fædrelandet« (
26
. Marts
1842
) meddelte, at ved en forestaaende Aftenunderhold
ning vilde sidste Akt a f Operaen »Othello« blive opført,
»der maa betragtes som en Prøve paa de italienske
Operaer, som en Del a f vore Sangere og Sangerinder,
hvis det tillades, agte at opføre paa Hoftheatret og
hvorved en interessant Sammenligning mellem dem og
det italienske Operaselskab vil kunne anstilles«. Sam
tidig hed det i andre Blade, at Rung havde faaet T il
ladelse til i Maj og Jun i at give en Cyclus italienske
Operaer paa Hoftheatret, dels nogle nyere, dels flere
ældre Arbejder a f de berømteste Komponister saasom