80 / 302
7 3
store Tilstrømning havde haabet paa, kunde der ikke
være Tale. Men ved denne ejendommelige og ganske
for sig selv staaende Koncert havde Palestrinabevægelsen
og Interessen for gammel-italiensk Kirkemusik over
hovedet givet sig et Udslag i Kjøbenhavn.
Kun faa Dage efter afholdt Sangerne Faaborg og
Chr. Hansen en Koncert, hvorved Rungs Romance
»Gurre« til H. C. Andersens Text kom frem. Chr.
Hansen, der ret egentlig var Rungs Sanger, foredrog
den »med al den Følelse og Smag, som er denne Sanger
saa egen« og 0111 Kompositionen blev det sagt: »den
hører til noget af det yndigste, vi eje i denne Genre.«
Den blev en Yndlingssang. Paa det kgl. Theater op
førtes den som »Scene«ved en Forestilling foi F i edei ik
s
Asyl
17
. April
1842
. »Scenen« kaldtes »Aftenprospekt«
og blev given af Chr. Hansen med et Kor »af flere af
Theaterpersonalet« ; Bournonville stod for Arrangementet.
Man beklagede kun, at det hele varede saa koit.
Under"
31
. Marts
1842
udnævntes Rung hl første
Syngemester. Det erkjendtes afTheatret, at han »fuld
komment havde opfyldt de Forventninger, man tid
ligere havde næret om hans Dygtighed«, ligesom al
hans »Flid og Nidkjærhed« var stor. Luders blev,
hvad han v a r, anden Syngemester, og Zinck gik a .
Dennes Embede, at lære Solosangerne deres Partier,
skulde overdrages til den nye Kapelmester, Glæser, og
ved denne betydningsfulde Forandring hævede man
den Mislighed, at der var Uoverensstemmelse mellem
Anførerens og Sangerens Opfattelse. F ia
1
.
1842
regnedes Rungs Udtrædelse af Kapellet, hvor han
dog ikke siden Hjemkomsten havde fungeret.