75 / 302
68
nisten Rudolph Willmers gav kort efter en Paaskekon-
cert i Hotel d’Angleterre, hvor han bl. a. udførte Tone
billeder over Hartmanns »Flyv Fug l, flyv« og over
Palestrinas »Stabat mater«, »bekjendt fra Musikforenin
gens sidste Koncert«, som det hed i Avertissementet.
Man var i Musikforeningen meget tilfreds med
Rungs Virksomhed som Syngelærer. Den
21
. Ju n i
1841
tilstillede Administrationen ham en Anvisning paa
80
Rd.
som Honorar for den forløbne Saison og bevidnede ham
sin Erkjendtlighed for den Flid og Omhu, han havde
anvendt ved Syngeøvelserne. Det tilføjedes, at man
havde set altfor betydelige Fremskridt hos de Elever,
som havde nydt hans Undervisning og haft altfor rig
en Anledning til at glæde sig over det Talent og den
Dygtighed, han som Syngelærer havde lagt for Dagen,
til at Administrationen ikke skulde ønske at formaa
ham til ogsaa i den næste Vinter at forestaa Selskabets
Syngeøvelser, og Honoraret skulde da forhøjes til
100
Rd. Men Rung trak sig tilbage. Han mærkede
vel, at han ikke kunde gjøre Regning paa at fortsætte
med Kirkemusiken og havde desuden flere Jæ rn i Ilden.
Foreningen stansede overhovedet sine Syngeøvelser, især
»fordi man havde gjort samme sørgelige Erfaring som
Studentersangforeningen: at syngende Herrer slet ikke
vare til at stole paa« 1).
Med Musiken til Skuespillene »Ingolf og Valgerd«
(f. G.
21
. Maj
1841
) og til »Svanehammen« (f. G.
24
Jun i
1841
) debuterede han 'saa at sige igjen efter fem Aars
Forløb og med samme Held som før. Hertz var ret
0 Musikf.s Protokol jvfr. A. Hamm erichs Festskrift.