71 / 302
64
hun skulde blive ved , naar hun klagede over, at hun
var træt. En Dag kom hun hjem og sagde til Hvid:
»Hvad kan det være? Det ligesom knækkede i min
Hals, da jeg sang«. Hun havde paadraget sig en højst
alvorlig Halslidelse, der fjærnede hende et Aar fra
Scenen og krævede meget pinlige Kure. Tilsyneladende
kom hun sig ganske og blandt de mange nye Roller
udmærkede hun sig navnlig som Valentine i »Hugue-
notterne«, der ligesom Rachel hører til de pathetiske,
saakaldte Spilleroller i den store franske Opera. I Rol
ler, der kræve Kvindelighed og Følelse, havde hun
sin Styrke, hvorimod Rravur- og Koloratursang ikke
var hendes Sag. Hun var den første Liden Kirsten og
vandt tilligemed Chr. Hansen stort Rifald for Vexel-
sangen. Det viste sig senere, at kun Ungdommen havde
formaaet at skjule og tilbagetrænge Følgerne a f Hals
sygdommen, og hendes Glansperiode blev saaledes for
kortet.
Paa enkelte udmærkede Præstationer nær laa Ope
raen hen i en Døs. Det fortrinlige Kapel viste sig endog
som en Hæmsko, da det blev benyttet saaledes, at det
dominerede. Den samme Uafhængighedsfølelse, som
besjælede Kapelchefen overfor Theaterbestyrelsen, vilde
ogsaa Kapelmesteren tage sig til Indtægt overfor Scenen
og Sangerne. Saa udmærket Schall ellers var som Mu-
sikdirektøi, bukkede han under for denne Konflikt,
som til syvende og sidst beroede paa, at han intet havde
haft med Sangernes Indstudering a f Partierne at gjøre,
saa at de medbragte deres Opfattelse og han sin og
han mente ikke at burde give efter. Og det samme
Spor fulgtes i Interregnet mellem Schall og Glæser.