66 / 302
IV.
DEN N YE SYNGEM ESTER .
T
il de Erindringsskatte, vor rejsende førte med sig
hjem, hørte først og fremmest det sixtinske Kapel
og den italienske Opera i Paris. De lod ham ingen
Hvile. Det gjaldt for ham om at gjøre andre delagtige
i, hvad han havde lært at elske, om at lade sine Ide
aler komme til deres Ret. Med Operaen havde han paa
en Maade et let Spil, thi her var han i Øjeblikket
netop i Overensstemmelse med Tiden; dog naaede han
paa dette Punkt egentlig kun til nogle Stormløb. Det
sixtinske Kapel derimod slap han aldrig og det vil i
det følgende ses, hvorledes Cæciiiaforeningen Gang efter
Gang bebuder sig i Aarenes Løb, inden den kom til
Existens.
Til Sibonis Departement havde det hovedsagelig
hørt at uddanne Sangere og Sangerinder for Theatret,
hvilket jo nu paahvilede Rung som konstitueret Synge-
mester. Han kom hjem i Ju li eller først i August
1840
.
Der var foruden ham to Syngemestre — de kaldtes
ogsaa Syngelærere — nemlig den »første«, L. Zinck, der
skulde lære Solosangerne deres Partier, og den »anden«,
Pianisten, Kammermusicus Conrad Liiders, der havde
med Korets Sang at gjøre. I længere Tid havde Liiders