63 / 302
56
Virkning.« Med flere a f Sangerne stiftede han Bekjendt-
skab. Han sang for Tamburin i, der sagde, at han
havde »una voce graziosissima.« Hans Stemme var
gaaet frem.
Brevet til Marstrand om »Lucia di Lammermoor«
havde ikke gjort Lykke i Bom, og Marstrand og Boed
skrev til ham, at Paris maatte være Skyld i dette Om
slag. Paris! »Demaatte«, svarede han, »give alt i Verden
Skyld derfor, kun ikke dette Hul! Hvorfor har De
ikke søgt Grunden hos disse mageløse Sangere, det var
dog rimeligere, omendskjønt det ikke derfor var rig
tigt. Det er ikke saa meget a f Henrykkelse som a f
Taknemlighed, thi jeg har lært mere a f dem end a f
alt, hvad jeg ellers har studeret saavel i Italien som i
Konservatoriet i Paris. De vil, naar De lærer den
italienske Opera i Paris at lejende, sande mit Ord og
sige med mig, at alt kommer derfra.«1)
Dybest inde lød dog Sangen fra det sixtinske
Kapel. Det fortrød ham ofte, at han havde sendt den
Musik, han havde samlet i Rom , hjem , thi den var
næsten bleven ham uundværlig. En Dag gik han paa
Boulevarderne og saae da tilfældigvis et Bord, hvor en
Del Noder laa spredte til Salg. Han bladede deri og
hans Øjne faldt paa »de lange Noder«, en Slags Kjende-
tegn paa Palestrinas Musik med dens hele og halve
Noder. Hvad er det? Det »gjøs« i ham. J a rigtigt!
»Lamentazioni per la Settimana santa«! Han samlede
alle Bladene og det blev tilsammen hele Passions-
musiken for det pavelige Kapel. Skjønt han ejede det
ft Brev dat. Milano 10. April 1840 til Marstrand og Roed i Rom.