CæciliaforeningenOgDensStifter

modsat Fald maatte han træde tilbage i sin hidtil

værende Stilling, som indtil videre skulde holdes ham

aaben. Dette bifaldtes ved kgl. Resolution af

. Jun i

1839

Han havde i Rom haft en Sangforening at dirigere,

der foruden Marstrand, Roed og Hilker bestod af tyske

Kunstnere.

De forærede ham Marcellos Salmer,

Foliobind, Venezia

1803

1). Marstrand gav ham en

Signetring. En ikke mindre Glæde var det ham at

blive udnævnttilÆresmedlem (membro onorario straniero)

af den hellige Cæcilias Akademi. Diplomet af

. Jun i

tilstilledes ham a f Sekretæren, Luigi Rossi, den

. Juni.

»Omen accipio« kunde han sige. Sidst i Jun i tog han

Afsked med alle sine romerske Venner for at rejse til

Paris. Han forsømte næppe at kaste en Bajocco i

Trevi-Fontænens Bassin. Saa var han forvisset om at

komme igjen.

I August maa han have været i Paris. Thi paa

den Tid alarmeredes de Herrer Deputerede for Finanserne

1) Tilskriften lyder:

Rom, d. 15. April 1839.

Unserm Freunde H. Rung

aus Freundschaft und Dankbarkeit

vom Gesangverein in Rom.

Hans Scholl aus Rremen.

Carl Kühler aus Sachsen.

Heinrich Kümmel aus Hannover. Georg Chr. Hilker aus Kopenhagen.

Max Wichmann aus München. Georg Edmund

reitschke, Dresden.

Eduard Ihlee aus Kassel. Moritz Hermann Fricke, Sachsen.

Vilhelm Marstrand.

Gustav Friederich Pappewitz, Dresden.

Jorgen Roed.

F. A. Elsässer aus Berlin.

Jacob Hochsletter aus Baden. Mauritz Dietz aus Berlin.

W. M. Sonntag aus Dresden.

Anton Teichlein aus München.

4 *