55 / 302
48
»Han forsøgte alt«, sagde Bain i, »for at forstaa F in
hederne i den gamle Kirkemusik.«
Fo r en saadan
Lærling stod hans Hus aabent. Rung besøgte ham
ofte for at raadspørge ham om Vanskeligheder og Baini
gav ham Ariadnetraaden »paa hans dybe Studiers Vej«.
Sandsynligvis har Rung ligesom to Aar senere Ferdinand
HiHer? der ogsaa søgte og fandt Visdom hos Baini,
komponeret å la Palestrina og faaet ham til at gjennemse
det skrevne. Hiller fortæller, at han , medens Baini
læste de medbragte Kompositioner igjennem, beskæf
tigede sig med at afskrive Værker a f Palestrina og hvis
han ikke blev færdig, saa at Texten manglede, fandt
han , naar han næste Gang kom igjen, denne føjet til
med Bainis Haand.
I Rom tøede Sneen Thorvaldsen fra Øjnene, som
han sagde, og han plejede at fejre Ankomstdagen som
sin anden Fødselsdag. Det er gaaet flere paa lignende
Vis. Store Historikere mindedes Dag og Time, da Sol
blinket kom over dem og Ideen til et Værk om den
evige Stad undfangedes. Den danske Musiker hørte til
den a f Roma udkaarede Skare. Han fandt her sit Ideal,
som han Livet igjennem kæmpede for. Og i Belys
ning deraf blev Folk og Sprog ham dyrebart. »Landet«,
skrev han, »alle Omgivelser, ja hele Livet her vækker
og nærer den musikalske Geist, om den er nok saa
hlle. Men frem for alt Palestrina og det sixtinske
Kapel«. Den Inderlighed, ja Lidenskabelighed, hvor
med han omfattede dette L and , havde maaske ogsaa
en særegen Grund. Var ikke en Stamfader nogle Led
oppe kommen sydfra? Indvandret var han jo.
Et
Fællesmærke for Slægten blev det sydlandske Fysionom i.