CæciliaforeningenOgDensStifter

den øvrige Musik angik, var man ellers saa temmelig

enig med ham. Italien kunde ikke længere staa for

Musikeren som det Land , der gav Indvielsen. Den

moderne Kirkemusiks Tilstand er ovenfor berørt; Opera

komponisterne gled paa enkelte Undtagelser nær nedad

Skraaplanet, og de bedste Sangere holdtes fangne i

Udlandet.

Rungs første Indtryk af Musiktilstanden

i Almindelighed var ogsaa meget ugunstigt. Han

kunde end ikke finde sig i Tidens Helt, Donizetti.

»Hans Sentimento er frygteligt, han har bragt Affekta

tionen paa sit højeste Punkt. Hvad de øvrige unge

Komponister angaar, da vil jeg aldeles ignorere deres

Tilværelse, selv deres Landsmænd kunne ikke fordrage

dem. Rdssini lyser som en Sol over alle.« Rerlioz,

der havde et skarpt B lik for de nye Italieneres Geni-

Glimt, slog undtagelsesvis netop 0111 overfor Donizetti;

han saa en komisk Opera af denne i Neapel og rnaatte

erklære, at han morede sig kosteligt.

Vinteren

1837—38

var den sidste, Thorvaldsen til

bragte i Rom før han drog til sit Fødeland for at tage

Ophold der. Om ham sluttede sig en Skare Kunstnere,

skandinaviske og tyske mellem hinanden. Dei 'sai al

danske Malere Kuehler, Sonne, Constantin Hansen, Mar-

strand, saa kom Roed og Hilker til. Man saas 1 den

meget beskedent udstvrede Café »Falcone«, et saa sikkert

Samlingssted, at Breve plejede at adresseres dertil.

Aftenerne tilbragtes i et eller andet Osteri. Rung mod

toges med Glæde i denne Kreds, hvoi han med

Guitar og Sang var dobbelt velkommen. Den musik

elskende Phidias, der i sin Ungdom havde dyrket 01-

skjellige Instrumenter, lærte ham en Saltaiello loi Guitai.