![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0048.jpg)
41
Forventninger vare, bleve de overtrufne, da han hørte
Foredraget. En
ny
og herlig Verden aabenbarede sig
for ham med Palestrina som Midtpunkt. »Palestrina«,
skrev han , »er den sedleste og reneste Komponist, der
har levet; meget angaaende Stilen i Kirkemusik, som
forhen var mig dunkelt, er blevet mig klart ved at
høre hans Mesterværker.«1)
»Roms berømteste Bibliothek«, hvor han studerede,
tilhørte Abaten Santini, en snurrig Person af Vatikanets
Præsteskab. Han havde samlet sig en stor Skat af
gamle Værker ved Utrættelighed i Afskrivning gjennem
mange Aar og dette Bibliothek havde det store Fortrin
at være ordnet og tilgængeligt. Derfra havde Thibaut
skaffet sig mange a f sine Værker. Men hvor liberal
Santini kunde være, skulde han dog vindes, naar man
vilde have den rette Nytte af ham. Mendelssohn havde
nogle Aar tidligere til Bunds forstaaet Kunsten. Santini
vilde komponere, skjønt Ævnen kun var yderst ringe,
og Mendelssohn hjalp ham blandt andet med at skyde
nogle Modulationer ind i et Tedeum, der, som Santini
erkjendte, »altfor meget blev i Gdur.« Naar de traf
sammen om Aftenen, fulgte Mendelssohn ham hjem,
hvilket blev meget paaskjønnet; thi det passede sig
ikke i Rom for en Abate at vise sig alene paa Gaden
om Aftenen, hvorved han kunde sætte sit gode Rygte
paa Sp il.2) Om Rung havde Lejlighed til at slaa ind
paa den sidste Methode, vides ikke, men han anvendte
med Held den første og »vaskede hans slette Komposi-
1) Brev af
18
. Ju li
1838
til Assessor E. Collin (Warming).
2) Reisebriefe von Felix Mendelssohn Bartliokly aus den Jahren
1830
bis
1832
.