CæciliaforeningenOgDensStifter

Forventninger vare, bleve de overtrufne, da han hørte

Foredraget. En

og herlig Verden aabenbarede sig

for ham med Palestrina som Midtpunkt. »Palestrina«,

skrev han , »er den sedleste og reneste Komponist, der

har levet; meget angaaende Stilen i Kirkemusik, som

forhen var mig dunkelt, er blevet mig klart ved at

høre hans Mesterværker.«1)

»Roms berømteste Bibliothek«, hvor han studerede,

tilhørte Abaten Santini, en snurrig Person af Vatikanets

Præsteskab. Han havde samlet sig en stor Skat af

gamle Værker ved Utrættelighed i Afskrivning gjennem

mange Aar og dette Bibliothek havde det store Fortrin

at være ordnet og tilgængeligt. Derfra havde Thibaut

skaffet sig mange a f sine Værker. Men hvor liberal

Santini kunde være, skulde han dog vindes, naar man

vilde have den rette Nytte af ham. Mendelssohn havde

nogle Aar tidligere til Bunds forstaaet Kunsten. Santini

vilde komponere, skjønt Ævnen kun var yderst ringe,

og Mendelssohn hjalp ham blandt andet med at skyde

nogle Modulationer ind i et Tedeum, der, som Santini

erkjendte, »altfor meget blev i Gdur.« Naar de traf

sammen om Aftenen, fulgte Mendelssohn ham hjem,

hvilket blev meget paaskjønnet; thi det passede sig

ikke i Rom for en Abate at vise sig alene paa Gaden

om Aftenen, hvorved han kunde sætte sit gode Rygte

paa Sp il.2) Om Rung havde Lejlighed til at slaa ind

paa den sidste Methode, vides ikke, men han anvendte

med Held den første og »vaskede hans slette Komposi-

1) Brev af

. Ju li

1838

til Assessor E. Collin (Warming).

2) Reisebriefe von Felix Mendelssohn Bartliokly aus den Jahren

1830

bis

1832