![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0054.jpg)
47
I Rom, hvor de kom tilbage i September, fortsatte
Rung med fornyet Kraft sine Studier. F ra November
tog han desuden Timer i Sang hos en a f Roms bedste
Syngelærere, Girolamo R icci, der ikke blot uddannede
hans Stemme, man lod ham under eget Overtilsyn vej
lede, flere af sine Elever. Saaledes førtes Rung ind i
det tidligere nævnte, ældgamle »Accademia di S. Cecilia«,
thi Ricci var her »Syngelærer og Examinator.« Dets
Formaal synes blandt andet at have været at uddanne
Sangere til Kirken. Der var »maéstri« og »professori
di musica« med en Formand og fire »guardiani«
(Repræsentanter). Akademiets störe Musiksamling var
den Gang næppe tilgængelig. Stod Ricci paa den ene
Side a f Rung i S. Cecilia, traadte en af de fire guardiani,
Salvatore Meluzzi, til paa den anden. Meluzzi var
»maestro« ved Lateran-Kirken og Kirken Del Gesü, men
behøvede mærkeligt nok Vejledning i Musiktheori, som
Rung gav ham. En i Rungs Øjne storartet Gjengjæld
gjorde Meluzzi ved at introducere ham hos de pavelige
Sangere. Han stod nu inden for Tryllekredsen, der
omfattede S. Cecilia, Sangerne og Baini, til hvem Ricci
førte ham. Baini var jo vant til at modtage Prote
stanter, men fra Danmark havde endnu ingen meldt
sig. Han mærkede snart, at Signor Enrico var fuldt
værdig til hans Gunst og at det var Alvor med al den
Palestrinabegejstring, han lagde for Dagen. Han saae
med Glæde, hvilken Jæ rn flid , han udfoldede, at han
ufravigelig var til Stede ved det pavelige Kapels Funk
tioner »for at nyde den vidunderlige Virkning af Ud
førelsen«, at han »med egen Haand afskrev mange af
de berømteste Værker for at trænge ind til Ivjærnen.«