57 / 302
50
om Syngelærerpladsen til Theaterdirektionen.
Han
ytrede derhos det Ønske, at han maatte blive sat i
Stand til at opholde sig i Udlandet endnu et Aar, a f
hvilken Tid han da vilde anvende 2
—3
Maaneder til
at fuldende sit Studium under Ricci i Rom og derpaa
den følgende Vinter i Paris for, under Vejledning a f
de ved den »derværende italienske Opera ansatte for
trinlige Lærere« at tilegne sig den hedste italienske
Sangmethode.
Det hed sig i Kjøbenhavn, at Sibonis Plads skulde
besættes nied Harpenisten Rochsa, der tilligemed Sanger
inden Md. Rishop var kommen til Ryen, hvor de begge
gjorde stor Lykke. Weyse kunde dog ikke tænke sig,
at man vilde tage den gamle Mand, hvis Rygte endog
var misligt. Theaterdirektionen betænkte sig heller ikke
længe og udtalte i Forestilling a f
27
. Maj
1839
, at den
kjendte Rung som »en ung Mand, der forenede grun
dige musikalske Kundskaber og et fortrinligt Talent
som Komponist med en ej almindelig Dannelse« og
indstillede, at det begjærede yderligere Rejsestipendium
for et Aar forundtes ham , og at det ved hans Hjem
komst i Sommeren
1840
foreløbig paa et Aar blev over
draget ham at undervise Eleverne i Sang og, naar han
i dette Tidsrum maatte have aflagt tilfredsstillende
Prøver paa sin Dygtighed, da ved dets Udløb at be
virke hans formelige Ansættelse som Syngemester; i
casa per consultarm i nella carriera interpresa di suoi profondi
studj. In fede ete Rom a Questo di 18 A prile 1839
G i u s e p p e B a i n i , direttore della Capp. Pontificia, socio
delle Accade di Vienna, di B erlin o, di Stockholm e delle
Belle Arti in S. Luca di Roma.