59 / 302
52
saaledes over at høre, at han var der, at de tilbage
holdt hans Stipendium og skrev til Theaterdirektøren,
at de troede, det havde været forudsat, at han skulde
uddanne sig som Syngelærer i Italien. De heroligedes
dog ved Theatrets Erklæring, at man intet kunde have
imod, at han frekventerede det fortrinlige Konserva
torium i Paris. Saa rodfæstet var Forestillingen om
Italiens Betydning for Sangen. Paa denne Tid skrev
Løvenskjold fra Wien til Theatret, at han havde anset
det for højst nødvendigt at blive bekjendt med de for-
skjelhge Sangmethoder, især den italienske, »hvorfra
dog al virkelig Sangbarhed udgaar.« Theaterdirektionen
undrede sig dog saa smaat over, at Rung ikke, som
bestemt, fortsatte tre fulde Maaneder hos Ricci. Men
Sommeren var langt fremskreden og han ilede i Virke
ligheden til Paris for Italiens Skyld, for der at studere
den italienske Sangkunst.
I Paris gjorde han Bekjendtskab med de store
Komponister Auber, Halévy og Meyerbeer. Auber vilde
endelig høre dansk Musik og noget a f Rung selv; men
»Viben vil værge« faldt ikke i hans Smag; det eneste,
der behagede ham, var en neapolitansk Vise. De danske
Melodier vare ham for tunge. Meyerbeer kunde for-
staa, hvad »Opholdet i Italien betydede for en Musiker«.
Han havde i sin Ungdom givet sig a f med Kirkemusik
som han studerede i Italien, og der havde han som
Operakomponist a f den Rossiniske Skole fejret sine
første Triumfer.
»O
la mia hella ItaliaI« udbrød han
og Rung sekunderede a f ganske Hjerte. De to s y m p a t i
serede og Meyerbeer var som en faderlig Ven. Han
var ikke fremmed for Danmark og spurgte til Oehlen-