61 / 302
54
og lod dem udgjøre en vigtig Bestanddel a f sit Reper
toire, lik den en saadan musikalsk Vægt, at den, alle
rede hvad Klassicitet angik, maatte siges at have større
Betydning end de to andre Scener. Til disse to Værker
føjede sig Rossinis, især de komiske »Barberen i Se
villa« og »La cenerentola« (»Askepot«) og denne Mester
stod efter fransk Opfattelse som K lassiker ved Siden a f
Mozart. Til Mozart og Rossini sluttede de yngre sig.
Medens den store franske Opera fra Meyerbeers T il
ti æden kun producerede sine Sensationsværker lang
somt og med stort Besvær for derpaa at holde paa
dem til den nyeste Tid, var der L iv og Forandring og
Nyhed ved den italienske Opera. Bellinis Værker vare
for nye at regne og Donizetti bragte det ene Værk efter
det andet og det ene gjorde mere Lykke end det andet.
Dei var en hel Skole a f italienske Komponister, men
paa Donizetti var i Øjeblikket det operaelskende Eu
ropas Øjne henvendt; han skrev endog for den store
Opera, og Opéra comique fremkaldte »Regimentets
Datter«. I dramatisk Henseende betegnede Bellini og
Donizetti et stort Fremskridt — for Opera serias Ved
kommende
og naar den italienske Opera fik sin
Glans fra Sangen, saa viste denne Sang sig tillige i høj
Grad dramatisk. Alle Tidens store italienske Sangere
samledes her og den italienske Opera i P aris, der 0111
Sommeren spillede i London, blev Tidens Mønster
opera. Den indtog i en længere Aarrække en Stilling,
ikke ulig Baireuther-Theatrets i vore Dage. Medens
Italien selv syntes forarmet, vidnede dets Komponister
og Sangei e nord for Alperne endnu om en forvngende
Kraft.