67 / 302
60
maattet besørge alle de tre Forretningsgrene, da Zinck
paa Grund a f Svagelighed ikke tog sig videre a f noget
og Sibonis Plads foreløbig maatte udfyldes. Men det
overgik Luders’ Kræfter; desuden havde ban aldrig haft
Lejlighed til at lægge sig efter Kunstsangen.
En a f de første, der kom paa Rungs Syngeskole
var Frits Schrams yngre Broder Peter. Han begyndte
bos Rung ifølge sin egen Notitsbog fra den Tid den
17
. August
1840
og var da 2 1 Aar gammel. Han var
Tlieaterelev med en meget ringe Gage og boede med
sin Moder, en ganske uformuende Enke, hos dennes
Fader, forhenværende Palaisforvalter Wexschall. Han
maatte se at tjene, hvad han kunde, og spare, hvad han
kunde, og det gjorde han med det ham egne Barne
sinds Fornøjelighed. I flere Aar havde han været E lev
a f Konservatoriet. Det hørte til Elevernes største Mor-
s mb at komme ud paa Sorgenfri og synge for Prinsen
og Prinsessen. Paa en saadan Tur forærede hans Lærer
i Konservatoriet, C. Borgaard, ham 3 Mark for at han
paa Hjemvejen skulde se
3
Kunster paa Dyrehavsbakken.
»Jeg saae«, noterede han op, »een Kunst for en Mark os
glemte de 2 Mark«. Tiden gik hen med et overordentlig
ittigt Arbejde, idet hans Lyst i lige Grad førte ham
bl Musik og Skuespilkunst; han var henrykt, naar han
ved
1
heatret »fik en Replik«, deklamerede »paa L iv
og Død«, hvor han kunde komme til, spillede privat
Komedie, var som dygtig Bratschist med i mange Kvar
tetter og sang. At blive dramatisk Sanger var hans
u i avigelige Maal og selv i Stemmens Overgangstid tabte
hverken han eller Siboni, der interesserede sig levende
tor denne ualmindelig musikalsk begavede E lev Modet