49 / 302
42
tioner rene.« Til Gjengjæld kunde han svælge i gammel
Kirkemusik og han tog vistnok ogsaa et og andet med
a f verdslig Art. I Utrættelighed i Afskrivning gav han
ikke Santini selv noget efter. Begge distanceredes dog
a f Cherubini, for hvem Afskrivning i sig selv var en
Fornøjelse. I Tyverne afkopierede han paa det zir-
ligste og smukkeste blandt meget andet fire tykke Bind
a f Marcellos Salmer, som han selv havde besørget en
Pragtudgave af. »Man lærer altid noget derved«, sagde
han. Med et saadant Exempel for Øje var det intet
Under, at alle skrev Noder af. Man havde Tid i gamle
Dage og Musik var ikke altid saa lige at faa tilkjøbs.
Rung skaffede sig ad den Vej flere gode Ting og ved
blev ogsaa senere, naar der var Brug derfor, at dyrke
den ved Tradition og de største Exempler helligede
Afskrivning.
Naar han talte om det gavnlige ved Opholdet i
Italien for en Musiker, da nød denne Opfattelse offentlig
Anerkjendelse i Frankrig, der tildelte sine mest lovende
Musikere »le prix de Rome« med Forpligtelse til at bo
paa det franske Akademi i Rom nogle Aar. Gounod,
der kom
1839
, blev saa greben a f den gamle Musik,
at han nær havde taget Kutten eller helliget sig til
Præstestanden. Men Hector Berlioz, der var sendt til
Rom først i Trediverne, følte sig som en fangen Fugl,
der gjør alt for at bryde ud af Buret. Han rasede
over at være hensat i dette »antiharmoniske« Land,
hvor der efter hans Mening ikke var nogetsomhelst at
lære for en Musiker. Kirkemusiken og Palestrina kunde
han aldeles ikke afvinde nogen Interesse; han sammen
lignede Palestrina med en Æolsharpefabrikant. Hvad