77 / 302
og Rungs Elever stod ligeledes tilrede. Som Dirigent
ved Opførelsen forenede han sig med Wexschall. Det
kunde nok tænkes, at Ideen vilde slaa an. Italien var
Tidens Løsen. Alverden havde læst om Allegris Miserere
og hørte man ikke daglig tale 0111 Antikerne? Thor-
valdsen var jo naaet til Kunstens Højde ved at studere
dem i Rom og i Rom fandt man jo Musikens Antiker,
Palestrinas, x\llegris og mange andres Værker. Ogsaa
disse Antiker kunde det interessere at gjøre Bekjendt-
skab med. Det skulde være en Passions-, en Lang
fredagskoncert, ligesom en Valfart til selve det sixtinske
Kapel og det for
3
Mark. Saa lavt vilde man sætte
Prisen »for at gjøre Koncerten saa populær som mulig.«
Der skulde gives en Ide 0111 den italienske Kirkemusiks
Guld- og Sølvalder, fra Palestrina og Orlando di Lasso
og et Par Aarhundreder nedad. Hvem kunde mere
passende end Sarti føre ind i Helligdommen? Han,
hvis Magt for
70
Aar siden var bleven brudt, efter at
han længe og sejrrigt havde kæmpet for den italienske
Musiks Sag. Antonio Lotti vilde Weyse fremfor nogen
spørge 0111; han regnede ham for en a f de ypperste
Komponister og ejede flere a f hans Værker. En ægte
Langfredagsmusik skulde det være. Sølvalder-Kompo
nisterne have Accompagnement og det skulde stemme
overens dels med deres egen udtrykkelige Forskrift,
dels med en stræng Tids Fordringer. Strygeorkester
benyttes, men de »verdslige Giger« hørte ikke hjemme
her. Violinen maatte ikke lyde, kun Bratsch og Basser.
Sartis Miserere-Partitur har ikke Violiner i Orkestret,
kun Bratscher (Viola prima, secunda, terza) til de øverste
Stemmer. Ligesaa er der Exempler paa det samme i