91 / 302
R y , Rossinis »Stabat mater«, som var det egentlige
Trækplaster1). Der var altsaa ingen Ende paa det store
Musiklands Livskraft og Frodighed! Kirkemusiken havde
man dog tænkt sig afsluttet. Og saa dukkede der et
Værk op, rigtignok himmelvidt forskj elligt fra Palestrinas
til samme Text, men, ligesom Pergoleses, sprudlende af
de herligste Melodier.
Passionskoncerter stod endnu i højt Flor. I
1846
blev der foruden den nævnte givet to i Ridehuset af
anden Rrigades Musikkorps og her saae Rung Lejlighed
til at indsmugle tre Nummere a f den ældre Kirkemusik,
nemlig a f Orlando di Lasso, Antonio Lotti og Marcello.
Den anden Koncert (første Paaskedag) havde samme
Program som den første (Palmesøndag), dog med den
Forskj el, at af de tre Komponister kun Orlando di Lasso
var bleven staaende, saa at der gaves Erstatning for de
andre to. E t Sagn fortalte i Cæciliaforeningens Begyn
delse, at der engang var givet ældre Kirkemusik af
Rung og at han havde faaet en alvorlig Skræk for slige
Opførelser, da Faaborg var gaaet fra det strax i den
anden Takt uden senere at finde ind igjen. Da F aa
borg netop var med i Marcellos Salme, som faldt bort
ved den anden Koncert, er det rimeligt, at Uheldet er
sket ved denne Lejlighed2).
x) Onsdag 19 Marts 1845: Miserere af Zingarelli og »Stabat m a
ter« af Rossini. Langfredag 21 Marts: de fire første Numm ere af
Rossinis »Stabat mater«, Requiem af Mozart og »Libera me Do
mine« af Paolo Sperati. Langfredag 10 April 1846: Kyrie og Gloria
af Cherubinis Messe, Motetto »Rex trem endæ majestatis« af Mozart
og Rossinis »Stabat mater«. I 1843 havde Glæser opført Haydns
»Skabelsen« to Gange i Frue Kirke.
2) Koncerten Palmesøndag 5 April 1846 blev given med Under-
84