98 / 302
9 1
baade Bellman og andre svenske Komponister og staar
ved sit Melodivalg den skandinaviske Sangforening nær.
Medens Bellman var Klassikeren, grupperede de nyere
og nye svenske Sangkomponister sig om ham, navnlig
Crusell og Lindblad. De gjorde en saadan Lykke, at
selv Italienerne fandt det tilraadeligt at sætte svensk
Mading paa Krogen. Deres Kapelmester, Sperati, ind
studerede til sin Benefice »Sått maschinen i gång,
Hr. Kapten« med et Kor at
16
Drenge, der gjorde deres
Sager fortræffeligt. Sangbarheden paa svensk mødtes
med Sangbarheden paa italiensk og hvor lidet svensk
og italiensk Musik end ellers have tilfæ lles, maa man
tilstaa, at den, der sværmede for begge, ikke var in
konsekvent.
I skandinavisk Selskabs Visebog vrimlede det med
Sange om Norden og de enkelte nordiske Biger. Man
glemte ikke de fjærne Øer Island og Færøerne. Der
var et islandsk Digt af H. Tliorarensen »Island« med
dansk Oversættelse og Melodi af Rung, som mange Aai
senere komponerede A. Munchs Island »Yderst mod
Nord«1). Man havde en færøisk Folkevise, arrangeret
af Rung, »Kongen drager ud i Leding« og en ligeledes
af ham udsat færøisk Folkemelodi »Herr Pedeisøns
Sejlads«. Stor Interesse viste han for Færøernes Folke
viser, hvoraf han dannede en Samling med følgende
Titel: »Færøiske Folkemelodier, samlede og udsatte foi
4
Stemmer a f H. Rung.
1846
«. Heri tindes
42
Melodier,
x) I November 1868. Munchs Digt »Island« til en af Berggreen
udsat norsk Folkemelodi udførtes 1851 ved skandinavisk Sangfoi
enings Koncert.