CæciliaforeningenOgDensStifter

Grunden til de Kundskaber og den Dannelse, han i

ikke ringe Maal kom til at besidde. Hans Lyst var

Guitarspil, som han, vejledet a f en Lærer ved Navn

Degen, drev til Virtuositet. Guitaren egnede sig for den,

der skulde spille i liggende Stilling, den var i højeste

Mode baade til Accompagnement og til Virtuosforedrag.

Det trubadurmæssige i lians Kunstnernatur drog ham

til dette sydlandske Instrument. Den, der havde set

ham med Guitaren, fastholdt gjærne hans Billede saa-

ledes; smuk var han og Guitaren klædte ham, den blev

ligesom hans Attribut. Han glemte ikke senere lien,

hvor det lod sig gjøre, at forsyne sine Sange med

Guitaraccompagnement, og Guitaren blev, just da han

havde forladt Sygestuen, den magiske Nøgle, der aab-

nede ham Adgang til Kapellet.

Hvad skulde han blive til? Musiker vilde han være,

men hvorledes skulde han hurtigst muligt bane sig en

Vej? Han var nu tyve Aar og maatte se at sørge for

sig selv. Som Medlem af det kongelige Kapel vilde han

være i Havn, men her kunde Guitaren ikke nytte ham

noget, kun den længe forsømte Violin. Vejen gik over

Forskolen til Kapellet, den kongelige Violinskole, hvis

Lærer Musikdirektøren (Kapelmesteren), Professor Claus

Schall, var. Eleverne øvede sig her i flere Aar før de

kom til at spille i Kapellet for ingen Ting og begyndte

i en yngre Alder. Holger Paulli, født

Februar

1810

blev ansat i Skolen

1822

. I

1824

assisterede han ved

Prøverne paa Syngeskolen og i

1827

var han naaet saa

vidt, at han spillede med i Orkestret, dog endnu uden

Ansættelse og Gage. Rung vilde imidlertid i Violinskolen

og maa have henvendt sig til Schall, der har rystet