29 / 302
paa Hovedet, fortalt om de slette Udsigter og navnlig
meddelt, at den, der vilde ind, maatte medbringe Pas
fra en endnu mægtigere Mand, som raadede for det
hele, baade Violinskole og Ivapel, selve Kapelchefen.
Denne Stilling var fuldkommen uafhængig a f Theatret,
og hver a f disse Stormagter vilde hævde sin Uaf
hængighed, hvorfor de laa i uafladelig Krig med
hinanden, skjønt fælles Interesse burde have forenet
dem. Overhofmarskallen var ordentligvis tillige Kapel-
chef, og Adam Wilhelm Hauch, en intelligent, viden
skabelig uddannet Mand, navnlig som Fy siker og Ke
m iker, Frederik VI.s Yndling, en fuldendt Hofmand
med et vist militært Tilsn it, indtog disse Stillinger fra
1794
1). Det var en human, dygtig og tjenstivrig Hersker,
hvis faste Administration det for en ikke ringe Del
skyldtes, hvad han ogsaa selv mente, at Kapellet havde
hævet sig til Rang med de første i Europa. Han vidste,
hvad han vilde og taalte ingen Insubordination. Ve den,
der traadte hans Værdighed for næ r! End ikke i rent
musikalske Sager gav han Kjøb, skjønt han naturligvis
i Reglen indhentede Kapel- og Koncertmesterens Erklæ
ring. I Embeds Medfør forstod han sig paa Musik.
»Jeg og kyndige Musici ere enige om«, sagde han. I
Virkeligheden tog han sjælden fejl og hvad enten han
var musikalsk eller ikke, saa interesserede han sig le
vende for Kunsten og forstod at vurdere Musikerne,
som han paa sin lange Embedsbane havde haft rig
Lejlighed til at studere paa Retten og Vrangen. Hans
Gunst gjaldt det nu om at vinde. Rungs ældste Broder
b Det laa langt tilbage, men to Gange havde lian tillige været
Theaterchef. Da var der Fred mellem Theater- og Kapelchefen.
22