31 / 302
24
liavde han i Tidernes Løb holdt for Frederik VI om
Insti umenters og Musikeres Natur og Væsen, aldrig
mere indtrængende end denne Gang. »Blandt alle Im
sti umentalister, som udfordres til Sammensætningen og
Organisationen a f et godt Orkester«, begyndte han, »er
næsten ingen vanskeligere at finde end Kontrabassister.
Aarsagen hertil er meget naturlig og iøjnefaldende, thi
ikke at tale om , at Instrumentet har saa meget lidet
tillokkende i sig selv og at derfor kun meget faa lægge
sig efter dette Instrument, bør Kontrabassisten, ligesaa
vel som alle øvrige Instrumentalister a f et godt Orkester,
væ ie en god Musicus og dermed forene en fysisk Kraft
og Styrke, hvilket ikkuns er givet meget faa. A f denne
Aaisag eie aldrende Musici paa dette Instrument meget
sjældne, da de a f Mangel paa tilstrækkelig Styrke som
oftest maa opgive og forlade dette Instrument i en
Alder, i hvilken de paa ethvert andet Instrument kunne
være i Stand til at forsvare deres Plads«. Han gik nu
over til at betragte de forhaandenværende Kontrabas
sister og de lod, ligesom den E lev der var, adskilligt
tilbage at ønske, navnlig manglede den ældste og bedste
(Gylche) fysiske Kræfter. Under disse Omstændigheder
ansaa han det »af yderste Vigtighed i Tide at være
betænkt paa at danne et til dette Instrument tjenligt
Subjekt, da en god Kontrabassist ikke kan forskrives
fra Udlandet uden i dyre Domme«, og han vilde da
foreslaa »en ung og stærk Mand ved Navn Rung, som
allerede er en temmelig god Musicus paa Violinen og
derved roses a f dem, der kjender ham, for hans Sæde
lighed og gode moralske Karakter«. Da det maatte staa
klart for Frederik V I, at den unge Rung rentud viste