37 / 302
kun spillede lios Seliall nogle Maaneder, og denne af
holdt sig ogsaa fra at give ham noget Testimonium og
ytrede kun, at han havde ladet sig høre ved Hoffet
med Bifald, hvorimod han sagde 0111 Schram, at han
havde »udmærket Talent«. Det var iøvrigt Wexschalls
og tieres Mening, at Schram var den betydeligste Vio
linist a f de to. Men saa stor var den Anseelse, dette
unge Kunstnerpar havde erhvervet sig, at Wexschall
ved forskjellige Lejligheder i disse Aar, saaledes da han
søgte 0111 at laa V iolinskolen, hvortil han var selv
skreven, paaberaabte sig, at han havde produceret de
to udmærkede Elever, Frits Schram og Gade. Med alt
Slid i Kapellet som Violinskolens E lever vare deres
Udsigter ringe, især Gades, da han var yngre Elev, ja
ringere end før. I
1833
udtalte Hauch: »Næsten alle
Violinister i Kapellet ere unge Mennesker«. Tilsidst brast
Gades Taalmodighed, da hans Formænd avancerede
ind i Kapellet1). Nærmest tænkte han vel sig selv som
Violinist-Virtuos, men de overordentlige Muligheder, han
sad inde med som Musiker og Komponist, vare hverken
skjulte lor ham selv eller andre. Han vilde ud, navnlig
til Spohr i Kassel, optræde som Virtuos og — se, hvad
der vilde komme. Han søgte 0111 at maatte rejse og om
samtidig at udnævnes til kongelig dansk Kammermusi-
cu s, med hvilket Skilt han ‘ lettere kunde bane sig
V e j2). En fornem Velynder, Bardenfleth, formodentlig
30
x) I
1838
blev Frits Scliram virkelig Elev i Kapellet med
100
Rd.
aarlig Gage, Eduard Helsted virkelig Elev uden Gage.
2) Underdanigst Promemoria fra N. V. Gade — han skrev endnu
ikke >W.c — til Kapelchefen Grev Haxthausen af 6 Ju li
1838
(Ka
pelsager). »Den hos mig tidlig sig ytrende Tilbøjelighed til Musik