41 / 302
34
Hoforganist Zinck, Bredal og Sekretær Hartmann. Disse
have med Udmærkelse arbejdet. Desforuden er der
endnu Syngemester F røh lich , Berggreen og den blinde
Jen sen , hvilke alle bør gives Lejlighed til at arbejde;
de har alle viist dem som Komponister, men ikke som
Anførere; dette har Funck til Fuldkommenhed«1). Til
den sidste Komponistgruppe var Herman Løvenskjold
kommen, der debuterede
28
Novb.
1836
med Musiken
til Balletten »Sylfiden«. Der var altsaa fire store Theater-
komponister og en a f dem skulde synes at maatte blive
valgt. Men Weyse havde komponeret Mo’er Ludlams
Melodramaer i Syngespillet »Ludlams Hule« og han
mente vel, at eet kvindeligt Gjenfærd kunde være nok.
Zinck og Bredal, hvilken sidste havde haft det for en
dansk Operakomponist enestaaende Held at gjøre Lykke
med to Operaer, der fulgte temmelig kort efter hin
anden, bevægede sig ikke i national Retning. Dette
kunde endnu heller ikke siges om Hartmann, men han
var rigtignok den, paa hvem Opmærksomheden nær
mest maatte være rettet. Med ham var der imidlerlid
det i Vejen, at han tiltraadte en større Udenlandsrejse
sent i Foraaret
1836
og næppe var til Stede, da man
tænkte paa Komponistvalget. Rung var ved at arran
gere Musiken til Vaudevillerne »Debatten i Politiven
nen« og »Nej« kommen i Berøring med Hertz og Hei-
berg. Man anede i ham et poetisk Talent og selv hans
Ungdom kunde anbefale ham til et Digterværk, der var
nyt i mere end een Forstand. Valget faldt paa ham.
»Svend Dvrings Hus« opførtes første Gang
15
Marts
b Kapelsager.