32 / 302
25
sig som Redningsmand for Kontrabassen, betænkte han
sig ikke paa at approbere Forestillingen
(25
Decbr.
1827
).
Rung kunde altsaa for en Del takke sin fysiske Styrke,
der endda ikke var meget stor, for at han kom saa
vidt. Omtrent samtidig med, at han begyndte hos
Haskeri, tog han med største Flid fat paa Musiktheori
hos August Daniel Heger fra Kassel, der fra
1802
var
Kateket og Organist ved den tysk-reformerte Menighed
i Kjøbenhavn, hvilken Undervisning varede i nogle Aar.
Haucli var ikke den, der holdt af at lide Nederlag,
og han forudsaa alle mødende Tilfælde. Han paalagde
Haskerl at indsende Beretning om Fremgangen hvert
Kvartal og, saafremt Rung af en eller anden Grund —
ogsaa at den saa vigtige fysiske Kraft mod Formodning
skulde svigte — ikke svarede til Forventningerne, strax
at frasige sig Undervisningen. Paa den anden Side
tænkte han sig, at Rung mulig inden de to Aars Forløb
var moden til at spille i Orkestret, og i saa Fald for
pligtede han Haskerl til alligevel at fortsætte Under
visningen til de to Aar vare omme. Alt det havde han
ogsaa skrevet til Kongen. Det blev den sidste Forud
sætning, der slog til og det i en Grad, som ikke var
anet. Efter
3
Fjerdingaars Forløb, fra
1
Septbr.
1828
,
begyndte Rung allerede at spille i Kapellet og den
19
November optraadte han som Solist paa l lieatret ved
Harpespillerinden Moesers Koncert. Han udførte »Kontra
bas-Koncert (i Manuskript)«; hvem dette Manuskript
skyldtes, kan man formode. Haucli var ikke sen til at
vise sin Paaskjønnelse af en saa værdig Piotegé og fik
ham under
20
December
1828
udnævnt til Kontrabas-
sistelev i Kapellet fra
1
Januar
1829
at legne med