![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0015.jpg)
FREDSLUTNINGENS UMIDDELBARE FØLGER
M
ED Freden i Kiel, der sluttedes den 14, Januar 1814, var „Den dansk
norske Sømagts“ Saga ude. England havde med sin maalbevidste
Politik faaet knust en Sømagt, der kunde sige et Ord med i Spørgsmaalet
om „Friheden paa Havet“ og havde ikke alene ved et voldeligt Overfald hjem
ført det dansk-norske Flaademateriel, men faaet Danmark og Norge skilt ad,
saa at der ikke i en overskuelig Fremtid kunde opstaa en Sømagt af samme
Størrelse paa de nordlige Breddegrader, Den 18. Januar s. A, udstedte Kongen
et aabent Brev, hvori han „afløser alle Norges Indbyggere i Almindelighed og
enhver især af dem fra den Hyldnings- og Troskabsed, de som Undersaatter
i Almindelighed, eller som Embedsmænd i Særdeleshed, enhver i sin Stilling,
civil eller militær, gejstlig eller verdslig til Os haver aflagt.“
Ved Parolbefaling af s. D. bestemtes: „at samtlige Maanedsløjtnanter
skulde afskediges, saasnart de afgik fra deres havende Poster“, og Dagen
efter blev der givet Tilladelse til alle hjempermitterede og de i denne Tid
endvidere hjempermitterende Søfolk at søge Hyre ved Koffardifarten som i
Fredstid.
Samme Dag befalede Kongen Kollegiet at indkomme med Forslag om
Anvendelsen af de for Roflotillestationerne under Krigen opbyggede Kvarter
huse og lade Søetatens Gods fra den jydske Kyst bringe til København.
Den 20, Januar brød Kongen op fra sit Hovedkvarter ved Hindsgavl, hvor
det havde været etableret under den sidste Del af Fredsforhandlingerne, for at
begive sig til Hovedstaden, men blev af en forrygende Snestorm og Isgang i
Bæltet først opholdt 12 Dage paa Fyen og derefter 5 Dage paa Sprogø, før
han slap over, saaledes at han først d, 6. Februar sent paa Aftenen naaede
Hovedstaden,
Den 7. Februar udstedtes følgende Parol: „DaFreden nu er sluttet, ophæves
vort Hovedkvarter og udgives Parolen kun engang ugentlig hos Os, nemlig
hver Søndag Formiddag Kl. 9 Slet,“ og Parolen af 20. Februar befalede: