17 / 323
FREDSSLUTNINGENS UMIDDELBARE FØLGER
3
I Norge befandt sig foruden andet mindre Materiel Briggerne:
Allart .
Lolland
Lougen
Seagull
Chef Kaptajn U. A.
S
chø nh eyd er
,
Kaptajnløjtnant A.
KRIEGER,
C.
G
ro v e
,
C.
L
ü t k e n
,
Kiel
Alsen . . .
Langeland.
• —
H. D. B.
S
eidelin
,
—
M.
L
ü t k e n
,
Premierløjtnant T. J. LÜTKEN.
Briggen Lolland laa indefrossen i Tønsberg, de seks andre i Kristianssand,
I Rapport af 13. Marts udtaler Admiralen, at „formedelst Mangel paa Proviant
og flere Aarsager er det norske Mandskab nu afgivet fra de fleste Brigger
og disse paa en Maade oplagte.“
Den 19. Februar udstedte Prins Christian Frederik et aabent Brev, hvori
han yttrede sin bestemte Villie, i Spidsen for et kækt Folk, som dets Regent
at forsvare Norges Selvstændighed samt at haandhæve Rolighed og Orden i
Landet. Samme Dag udstedte han et Reskript til de norske Søkrigere, hvori
hans ovennævnte Budskab til Folket blev meddelt og samtidig paalagdes
Værfts- og Brigchefer at tage Folket i Ed; Manifestet slutter saaledes:
„ . . . . Enhver norskfødt Officer, som ej kan være tilstede ved Edens
Aflæggelse, skal skriftlig indsende sin Ed til Admiralen. Enhver danskfødt
Officer, Underofficer, Soldat eller Matros, som ej vil sværge Norges Sag, men
foretrækker at vende tilbage til Danmark, er fritaget for at aflægge Eden,
men maa i saa Fald enten straks nedlægge sin Post, eller hvis han vil forblive
i norsk Tjeneste, men holder det for sin Pligt først at søge hans Danske
Majestæts Tilladelse dertil, da skal det staa ham frit for at gaa i Land, saa-
snart Fartøjerne befales at gaa ud paa Krydstogt, og Frihed skal stedse for
beholdes ham at søge Afløsning fra sin Post af Mig, men i det Tilfælde, at
han forbliver i saadan militær Stilling og uden at gøre Eed til Norges Sag,
skal han nedlægge sit skriftlige Løfte i mine Hænder overensstemmende med
Søe-Krigs-Artikel-Brevet og de gjældende militære Love, at forrette den
Tjeneste, der er anbetroet ham, indtil han er afløst eller entlediget . . .
Kontreadmiral
LuTKEN
var i en meget vanskelig Situation, da han ikke
havde modtaget et eneste Ord, hverken fra Kongen eller Kollegiet, om hvor
ledes han skulde forholde sig, hvorover han beklager sig i flere Breve til
Kollegiet, saaledes i Rapport af 13. Marts, hvori han siger:
„Indtil dette Øjeblik er jeg ikke Ejer af nogen Linie fra Hans Majestæt
eller det kgl. Collegium om, hvorledes mit Forhold bør være, hvilket gør min