19 / 323
FREDSSLUTNINGENS UMIDDELBARE FØLGER
5
alene under dette Flag kunne disse Brigger som Os tilhørende, retournere
til Danmark.“
Efter det passerede sendte Admiralen Bud til Brigcheferne, at de ikke
maatte tillade det norske Flag at blive hejst paa Briggerne.
Imidlertid havde Kongen d. 23. Februar direkte tilskrevet Kontreadmiralen
om at nedbringe de 7 Brigger og 8 Kano,nskonnerter til Danmark, Samme
Dag tilskrev Kongen Prins-Regenten i Norge til videre Bekendtgørelse for
alle vedkommende, at samtlige Søofficerer, som var kommanderede eller per
mitterede til Norge og endnu opholdt sig der, skulde være indenfor Danmarks
Grænse inden d. 1. Maj, da de ellers vilde blive betragtede som ej længere at
staa i dansk Søkrigstjeneste. Herfra undtoges dog de Søofficerer, som var
beordrede at bringe Orlogsbriggerne og de andre Orlogsfartøjer fra norske
Havne til Danmark, idet disse maatte vente, indtil Havnene var aabne og fri
for Is; men skulde straks derefter afsejle.
Denne Ordre blev først meddelt Kontreadmiral
LuTKEN
d.
30.
Marts, og
samtidig tilkendegav Regenten ham, at han ingenlunde vilde tillade, men med
Magt modsætte sig Briggernes Afsejling.
LuTKEN
foreslog at gaa ned med tre
af dem, hvortil han mente at kunne finde tilstrækkelig dansk Besætning, men
det blev ikke bifaldet af Regenten, som tvertimod affordrede Admiralen en
Erklæring om, at han intet vilde foretage sig, der kunde befordre Briggernes
Afsejling; at Brigcheferne skulde nedlægge deres Kommando og afgive Æres
ord paa, at de intet vilde foretage sig mod Regentens Villie. Da Admiralen
endog efter flere Opfordringer nægtede at gøre dette, blev han, hans Flag
kaptajn og Kaptajnløjtnant M,
LUTKEN,
som paa det Tidspunkt befandt sig i
Kristiania, arresterede. I sin Rapport af 5. April til Kongen om Sagen slutter
Kontreadmiralen saaledes:
. . . . . . Imidlertid skulde det krænke mig, om Deres Majestæts Brigger,
som formedelst deres Chefers Duelighed have været heldige nok til ikke een
af dem, uagtet uafbrudt Bevægelse hele Krigen igennem, er forlist, at ikke
een af dem er tagen af Fjenden, skulde omsider, i Tilfælde af den norske
Plans Mislingelse falde i svenske Hænder.
Det har været mig en haard Prøve at stride mod, ved mange Lejligheder,
en af mig og hele Landet elsket Fyrstes Villie, men stedse har jeg anset
Pligten at gaa for alt.
Jeg er til Døden Deres Majestæts tro men for Tiden arresterede Contre
Admiral.
Allerunderdanigst
O . LOTKEN.“