99 / 323
SEJLSKIBENE
85
Kollegiet b e slu tte d e d e rfo r, a t d e r sku ld e bygges e t Skib e fte r F ab rikm e ste r
S t i b o l t s 64
K anon sk ib „ S e je re n s “s Tegning; m en A g te rsk ib et skulde have
den
HOHLENBERGSKE
F a çon , og H y tte ag te r som p a a d e to byggede M a sse
skibe; d e t b lev L in iesk ib et
Phoenix.
Det næ ste og sid ste L inieskib, d e r byggedes u n d e r K rigen, blev af Kolle
giet fo re slaa et a t væ re „et M asse sk ib e fte r O rlog sskibet „P rin sesse C a ro lin e ‘‘s
Tegning, som d e n b e d ste d e r k e n d e s “, hv ilket fik kgl, A pprob. d. 20. April
1812, og d e t b lev L in iesk ib et
Danmark.
—
Fregatter.
E fte r
HOHLENBERGS
A fgang fu ld end te s Bygningen af F re g a tten
„Perlen“ som en 48 K anon s F re g a t; e n d v id e re nybyggedes de to 36 K anons
F reg atter
Venus
(1805) og
Nymphen
(1807) og endelig E lb freg a tten
Gliick-
stadt
(1804).
Da m an u n d e r K rig en genoptog Bygningen af F re g a tte r, valgtes ud en
Tøven
HOHLENBERGS
36 K anon s F re g a t m ed 18
M
Skyts, som h avd e faa et
saa udelt B ifald i Komm issionen af 29. D ec em b er 1801, og in d en K rigens S lut
ning v a r d e r bygget 4, nem lig
Najaden
(1811),
Perlen
(1812),
Venus
(1812) og
Minerva
(1813), sam t lagt K ølen til 2,
Nymphen
(1815) og
Fylla
(1816), hvis
Afløbning fand t S te d i d e t i P a ra n te s e n angivne A ar.
D isse F re g a tte r u n d e rg ik en re t væ sen tlig A fvigelse i d e re s Aptering,
hvilken p a a d e t T id sp u n k t v a k te betyd elig Opsigt. In spek tion so fficeren ved
Nyt-Skibbyggeri, K ap ta jn
JOHANSEN,
havd e v ed adskillige Lejligheder e rfa ret,
at Eng læ nderne h av d e en b e stem t A p te rin g for d e re s F re g a tte r, saa led es at
selv en e ro b re t F re g a t stra k s blev om a p te re t e fte r engelsk Façon, og d e t v a r
denne E n sa rte th ed , h an vilde ind fø re i d en d an sk e M arine, hvilket han an saa
for meget m ere økonom isk, en d at enhv e r Chef a p te re d e e fte r sin Ide, hvilket
havde væ re t T ilfæ ldet u n d e r K rigen.
H ov ed fo rd e len v e d d e n engelske F reg a t-A p te rin g b e sto d i, a t B anjer-
dækket fra F o r til A g te r næ s te n u d e lu k k en d e v a r opo fret til O fficersm esse
og M and sk ab ets Bekvemm elighed, sam t at d e tte v a r et fa st og k alfatre t Dæk
overalt, p a a hv ilket m an m ed m ere F rih ed ku n d e omgaas m ed Ild og Lys
end p a a de d an sk e S kibe, hvo r B an jern e for en sto r Del b e sto d af løse Luger,
og hvor m an v e d A p te rin g en om Læ havd e lagt altfo r m egen Vægt p a a et
let L astarbejde.
Ved d et af K ap ta jn
JOHANSEN
frem sa tte Forslag til 36-Kanons F re g a t
ternes A ptering, b lev v u n d e t:
Ryddeligere B atteri og Banjerdæk.
E t rummeligt, ly st og a n stæ n d ig t M esserum p a a B an jerne, sam t 3 Offi
cerskam re m ere, en d d e r fo rhen h avd e v æ re t p a a d isse F reg a tte r,