333 / 579
3 24
Gæstgivergaarde.
privilegerede Kokke kaldtes Stadskokke, og 1698 fik 5 paa
engang lignende Privilegier1).
Ovennævnte har sandsynligvis ogsaa selv drevet Bevært
ning i deres Huse, men de havde næppe noget at betyde lige-
overfor de fremmede Kokke, der indførte de lækre Retter
fra det franske Køkken. Allerede 1666 bode den franske
Kok Crequi ved Stranden, der var vel anset og ogsaa
havde gode Logementer, saa mange Udlændinge logerede hos
ham2). I Kæmnerregnskabet 1674 nævnes Balthazar, fransk
Kok, der bode i Johan Petersen Sværdfegers Vaaning paa
Amagertorv i Frimans Kvarter, og 1678 nævnes Peter d’Ees,
fransk Kok, der bode i Sofie Hans Mortensens Gaard paa
Amagertorv i Strand Kvarter; i Griffenfeldts Regnskabs
bøger omtales fra 1672 ofte den franzøske Kok. 1691 tog
Honoré Pleyon Borgerskab som Kok og 1694 opføreB den
franske Kok Plantin som boende i Lille Kongensgade nuv.
Nr. 17. En engelsk Kok Johan Reding bode 1694 i Ad
miralgade nuv. Nr. 8.
A f Gæstgivergaarde havde man S t a d e n s Gæstehus
eller Store Lækkerbidsken, der tilhørte Kommunen, men fra
1656 var udlejet til Dorthe Jakob Timmermands; hendes
Søn Peter Timmermand købte det 1682. Det var Gaarden
mellem Østergade, Amagertorv og Kirkestræde, nu Egholms
Gaard med tilstødende Grunde. Det var i stor Anseelse og
Regei’ingen indlejede her mange Gesandtskaber og fyrstelige
Gæster8).
1662 nævnes blandt Gæstgivergaarde Prinsen
af D a n m a r k paa Østergade nuv. Nr. 28, der tilhørte
Henrik Dyre, som var Laalandsk Post og endnu havde Gaar
den henimod 1689, D en s o r t e R y t t e r ved Nybørs, Den
h v i d e Sv ane , vistnok Apotheker Kristoffer Herforts Ejen
dom ud til Højbrostræde og Færgestræde, F o r t u n e n , siden
Hotel Royal, D en g am l e P r i n s i Lille Færgestræde, til-
>) K. D. III, 5 2 4 -2 6 . V II, 527.
B) D. Saml. 2. R. I, 364
3) Kbnh. Hist. og Beskr. IV , 332.