85 / 579
74
Priveter.
nogle Dage; desuden skulde han nedtage en Tyv af Smørum
Herreds Galge og begrave ham1).
Med Hensyn til Bortkørselen af Urenligheden fra Hu
sene, der hidtil kun havde været udført af Natmanden i
Læssevis, foregik der en Forandring til det bedre, idet Frdn.
af 21. Marts 1685 forbød at give Hestegildere, Svinesnidere,
Skorstensfejere, Natmænd og andre, der udførte uundgaalige
Gærninger til Nytte og Tjeneste, eller deres Børn nogen
uærlig Titel eller tilføje dem nogen Vanære, lige saa lidt
som nogen maatte komme i ringeste Foragt eller Æresfor-
klejning, om han selv eller ved sine Tjenestefolk vilde lade
saadan Gærning udføre.
10 Aar efter klager Natmanden
over, at siden denne Forordning „har baade en og anden
Tid efter anden afskaffet og endnu fremdeles afskaffer deres
gamle Nathuse, derved at menagere den Bekostning, som
de ellers skulde gøre, naar de saadanne Huse lod rense,
hvorimod de nu lader deres Gaarde og Nathuse saaledes
indrette, at de ved egne Tjenestefolk og Sandagerne kan
lade saadan Urenlighed tilligemed andet Fejeskarn bortføre“.
Dette gav Anledning til, at Natmandens Løn af Byens Kasse
forøgedes til 200 Rdl.2).
Ogsaa med B r o l æ g n i n g e n skede allerede nogen Forau
dring i Frederik III’s Tid.
8
. Nov. 1664 sendtes et Forslag
fra Magistraten til Statskollegiet om Gadernes Renovation og
Brolægning, og dettes Resultat blev en Forordning af 13.
Dec. Hvad der i denne indeholdes om Renovationen er foran
omtalt, men med Hensyn til Brolægningen bestemtes det, at
ingen Stenbro eller Rendesten herefter maatte opbrydes, om
lægges eller forandres, uden at deu var paavist Brolæggerne
i) K. D. VI. 367, 731; VII, 4— 5. 2) K. D. VII, 452 og Indlæg
dertil.