86 / 579
Brolægningen.
75
af Kæmneren eller Byfogden. Der skulde lægges R y g s t e n e
midt ad Gaderne, at Vandet kunde have Fald til begge
Sider til Rendestenene. De tillukkede Rendestene, der ikke
kunde modtage Vandet, skulde aabnes og forandres; det
samme skulde ske med de Rister, der var satte i Rende
stenene Vandet til Forhindring.
Brolæggerne maatte ikke
lægge nogen Brolægning højere, end Vandfaldet kunde taale.
Hvor Gader og Stræder var saa forkørte og ujevne med Huller
og Stød, at Folk ilde kunde komme frem, skulde Brofogden
advare dem, hvem Gaderne tilhørte, at de skulde lade dem om
lægge; skede dette ikke, skulde Kæmneren gøre det og udpante
de forsømmelige for Beløbet. Brolæggerne skulde i Løn for
hver Kvadratfavn have 12
for Forsømmelser truedes de
med Straf i Raadhuskælderen.
23.
Jan. 1672 gentages i et Reskript til Magistrate
Befalingen om, at enhver for sit Fortov skulde jevne og
brolægge Gaden, saa snart Vinteren var forbi, „eftersom vi
selv dagligen fornemmer, hvorledes Gaderne her i Staden
ganske ere ruinerede“ , og iøvrigt henviste Kongen til Frdn.
af
8
. Nov. 1664.
En ny Forordning af 21. Maj 1680, der ogsaa handlede
om Renovationen, bestemte, at alle Gader og Stræder skulde
optages og paa ny o m l æg g e s e f t e r Va t e r pa s efter Anord
ning af Fabrikmesteren, Ingeniøren og Kæmneren, og det
var i Fremtiden f o r b u d t B o r g e r n e at b r o l æ g g e Ga
derne sel v, medens dette skulde foretages af Magistraten
paa „Ejermandens“ Bekostning; det blev altsaa strængelig
forbudt Brolæggerne at opbryde, omlægge eller forandre
Stenbro eller Rendestene uden de omtalte 3 Personers Paa-
visning. Overalt skulde der lægges Rygstene midt ad Gaden1).
Til Udførelse af dette Foretagende beskikkede Kongen 13.
Sept. samme Aar en Kommission, der skulde overveje, hvor
man bedst kunde begynde og ende denne Omlægning, og