87 / 579
76
Brolægningen.
som skulde sætte et Mærke i alle Gader, hvorefter Rygstenene
og Vandfaldet kunde lægges, at Værket kunde blive begyndt
med det første og siden i god Skik tilendebringes. Som
Hjælp for Kommissionen beskikkedes 2. April 1681 0. Rø-
mer, idet det paalagdes Medlemmerne paa ny i Forening
med ham at foretage Sagen og overveje, om der endnu kunde
være noget at foretage til det gemene Bedste, hvorefter de
skulde indgive en skriftlig Betænkning til Kongen. Man
besluttede nu at begynde med Højbrostræde og Færgestræde,
derfra gaa til Amagertorv, Vimmelskaft, Klosterstræde, Skiucler-
gade, Klædeboderne, Gammeltorv, Vestergade, Nørregade, Kjøb-
magergade, Østergade, Kongenstorv og langs Holmens Kanal
til Slotspladsen, men da man ikke kunde begynde i Vinter-
maanederne, befalede Kongen Kommissionen
8
. April 1682,
at da Magistraten tilligemed O. Rømer havde indgivet sin
Betænkning, skulde Kommissiouen uden noget Ophold med
Flid befordre og til fuldkommen Ende bringe dette Værk,
Hvis nogen viste sig forsømmelig eller uvillig i at lade
forandre sit Fortov og saaledes hindre „det gemene Bedste1,
skulde Magistraten lade det forrette paa hans Bekostning,
Da Vingaardsstræde og andre smaa Stræder omkring S. Nikolaj
Kirke ej var saa bekvemme, at man kunde fare samtidig
med en Sluffe frem og en anden tilbage under Ildebrands*
tilfælde, langt mindre med en Karos, skulde Kommissionen
saavel der som paa andre Steder sørge for, at der kunde,
om muligt, skaffes fri Passsage for Vogne og Karosser. At
Arbejdet ogsaa begyndte snart efter, ses af en kgl. Befaling,
at da Kongen befrygtede, at det vilde gaa noget langsomt
med Gadernes Forandring og Brolægning, skulde Magistraten
tilholde vedkommende, især Beboerne af Kjøbmagergade og
andre Gader, hvor Stenbroen var opbrudt, at de uden Op
hold og Undskyldning lod deres Del brolægge, ligesom
Magistraten skulde tilholde Stadens Bygmester og Kæmner
at have Tilsyn med, at dette Værk det snareste muligt kunde
befordres til Endskab.