Previous Page  90 / 579 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 90 / 579 Next Page
Page Background

Foranstaltninger til Lettelse af Færdselen.

79

dels for Færdselens Skyld, men „ellers for Sirlighed for

Staden, naar fremmede Ambassadører igennem Nørre- eller

Vesterport op til vor kgl. Residens skal føres£<1).

Man var meget omhyggelig for den ny Brolægning.

12. Juli 1682 udsiger et kgl. .Reskript: „Eftersom vi aller-

uaadigst fornemmer, at Gaderne formedelst den idelige Kør­

sel med beslagne Arbejdsvogne meget fordærves, og i Sær­

deleshed nu, de blive omlagte og ikke kan have den Tid, at

de sig retteligen kan sætte og naa fuldkommen Fasthed og

Stadighed, førend de ganske paany igen blive opkørte“ , saa

blev det forbudt herefter at have Jærnbeslag om Hjulene

paa Arbejdsvogne. A f en Forordning af 10. Jan. 1685 ses

det, at der „hidtil var foregaaet stor Uskikkelighed med

Vognsvendenes umaadelige Kørsel“ , og det blev forbudt at

køre „umanerlig fast“ med Arbejdsvogne, saa syge Folk blev

foruroligede og der tilføjedes Folk og Kvæg Skade, ligesom

Arbejdsvogne ikke herefter maatte køre paa hinanden. Naar

der skulde holdes for nogen Dør, skulde der holdes saa nær

Huset som muligt, at Færdselen ikke stansede, og naar

Køresvenden ikke rykkede til Side, men anstillede sig uvillig

med Stilleholden og onde Ord, straffedes han med Bøder

eller Vand og Brød. Fraspændte Vogne maatte ikke holde

paa Gaderne, og der maatte der ej heller arbejdes paa

Vogne af Remsnidere, Smede og Hjulmænd.

Det var for­

budt Bønderne at spænde Hestene fra Vognene og lade disse

staa paa Gaderne, men de skulde holde enten i Gaardene eller

paa de dertil anordnede Torve. Det var forbudt Amager­

bønderne og Arbejdsvogne at køre over Højbro, men deres

Vej skulde gaa over Fiolmens Bro. Ved Opførelsen af Byg­

ninger maatte Gaderne ej heller spæri'es, og for at advare

Folk, naar Huse blev reparerede, skulde der ud af Loftshullet

eller Taget stikkes en Stang, hvori der hang en Snor

med en Sten. Vandrender fra Husene maatte ikke gaa læn-

!) K. D. VI, 786—87, 789.

2)

K.

D. VII,

10, 88— 91.